koderfaarene
tt, men ofte ierlighed til maade, ofte er af denne Faareavlen, er Skade at ikke kunne t modſatte. im at ſkade og laugs⸗ domme og herr, naar jet og alt
an neppe eller at ſes. Det et og pro⸗ Skaferne
Dyrs 0g ja endog naar man Dyxelege⸗ ded ſtelden,
aarſagedes ren ſom en ker Qveg⸗ Saate
Faareavlen.
Saare naturligt var Skaferens Dyr, ſaavel ſom hans Lam de bedſte; det var ſtedſe Herrens, aldrig Skaœferens Lam, der dode, og al Control bley umuelig. Men denne Indretning kunde vanſkeligen afſkaffes, thi alle tillerte Skafere for⸗ dre dens Varighed, og vilde man ei fsie dem heri, ſaa fik man kun med Moie en erfaren Karl. Den blev derfor, ſaavel i de preusſiſke, ſom i andre Stater, lov⸗ formeligen forbuden, og den Skaferie⸗Eier tildomt en ſpeer Pengeſtraf, ſam i Fremtiden indgik eller vedblev ſaadan Betingelſe. Paa Grund heraf maatte Skaferne finde ſig i en anden Indretning.
Man tilſtod dem nu en vis Andeel af den Fordeel ſom Skaferiet indbragte, og i Forhold til denne Andeel maatte de erlagge en vis Kiobeſum, uden dog at eie egne Dyr. Men de maatte da ogſaa, overeensſtemmende med denne Deel, bœre alle Biudgifter, og man beſtemte ikkun et viſt Partie Hoe, ſom Skaferiet ſkulde have uden Betaling. Det ovrige Foder ſom behovedes, ſaavel Korn, ſom Salt o. ſ. v., tilligemed andre Omkoſtninger; maatte de ogſaa betale efter deres Deel. BVed denne Kiobeindretning foreenedes Herrens og Skaferens Fordeel; de forbandtes derved mere, og Bedragerier forhindredes eller i det ringeſte vanſke⸗ liggiordes. Imidlertid er dog ved Skafernes Tiltradelſe eller Afgang nogle Vanſkeligheder dermed forbundne, iſer om Skaferiet udvides og foradles; thi da bliver Taxering ſtedſe nodvendig, da den fratradende Skafer med Rette kan fordre ſin Andeel af Skaferiets forogede Vardie, hvortil han ogſaa har udredt en Deel af Omkoſtningerne.
Andre give Skaferne en vis, men mindre Andeel i Skaferiets Indtagt, uden at han erlaegger nogen Kisbeſum, og undertiden ei heller bidrager til Om⸗ koſtningerne.
Enhver der ſelv kan have noiagtigt Tilſyn over ſit Skaferie, og paa en Maade forrette Faaremeſterens Gierning, eller anſcette en ſerſkilt meget duelig Betient dertil, kau behielpe ſig med Tieneſtekarle, der tillige faae Koſt eller De⸗ putat. For at give dem Interesſe for Tillagget, er det henſigtsmassſigt at til⸗ ſtaae dem noget viſt for hvert Lam, der naſte Efteraar kommer paa Stald.
At