398 Faareavlen.

for alt. Under hans Befaling ſtaae Faareknagtene der pasſe Moderfaarene, Bedeknegten, Aarsknagtene og Lammeknagtene eller Drengene.

Skaferhaandverket er paa visſe Maader ei blot laugsmeesſigt, men ofte endog arveligt. Skafernes Sonner faae fra Barndommen ſcrregen Kierlighed til Faarene; deres DYie ſkœrpes og de vennes tidligt til en Skœfers Levemaade, ofte i den Grad, at de blive uduelige til andet Arbeide. En god Skeefer af denne Slags beſidder viſt nok Fortrin for dem, der ſildigere beſtemme ſig til Faareavlen, og forſt da ved at agte paa Faarene maae ove deres Blik. Men det er Skade at Fordom og Overtroe gage i lige Grad i Arv til dem, og at de aldeles ikke kunne forlade indprœegede Meninger, om de end ſandſeligen overbeviſes om det modſatte. Desuden herſker en vis Laugsaand mellem dem, hvorved de ofte enes om at ſkade og bedrage deres Herrer. En Mand der beſidder en ſaakaldet tillert og laugs⸗ masſig Skaefers gode Egenſkaber, har revet ſig los fra hine Fordomme og denne uredelige Laugsaand, er derfor meget vard, og bliver det end meer, naar en Landmand ei ſelv kan have noiagtigt Tilſyn med ſit Skaſerie, eller i et og alt kanveilede ſin Skafer.

J visſe Egne ere de laugsmasſige Skafere ſaa fordervede, at man neppe har anden Udvei end ſelv at danne unge, velartede Menneſter til Skafere, eller at ſende dem til velindrettede Skaferier i en anden Egn, for der at underviſes. Det var derfor ſaare onſkeligt at Skaferſkoler ſom man ſaa ofte har anbefalet og pro⸗ jecteret, bleve virkelig iverkſate og henſigtsmesſigere indrettede. Da Skeferne allerede fra gamle Tider har havt Almuens Tiltroe, ſelv ved andre Dyrs og Menneſkers Sygdomme, hvorimod de anvende mange overtroiſke Midler, ja endog forrette Operationer, ſaa kunde man drage Fordeel af denne Tilttroe, naar man med det ſamme gav Skaferne en forſtandig empiriſk Underviisning i Dyrelcege⸗ kunſten i Almindelighed, og da kunde de tillige vere Dyrelceger, hvorved ſielden, uden i Forbindelſe med andet, en Mand finder Underhold.

Man har formodentlig almindeligen erkiendt den Skade, ſom foraarſagedes ved hiin gamle Indretning, hvorefter man tilſtod ſaavel Faaremeſteren ſom en Deel af Knagtene, i Forhold til Hiordens Storrelſe, visſe Stykker Qvag. Saare

zun nattrig tiſ herttns, gu dum Ind udus Vari riun zerl muügrrfr tmutde indg hejene fude b Nun tilt gierdold ti d tn Dhr. jereale Bindg fulde he nden Slt o,d,t dal. Sdd de forbandtes d

lipiordes. 3

danſteligheder whlider Tarer feere ſin Andes a deel af Dm Indte g den ot han erle biningerne. enhver d Nade forrette Setint detil, nunt, Fora aue dm noget