Vaſken.

Faareavlen.

At Skaferen har en vel dresſeret Hund der lyder ham, er ſaare vigtigt,

thi en Hund der i Utide foruroeliger Hiorden, kan tilfoie den megen Skade. §. 128.

Pelsvaſken eller Uldens Vaſk paa Kroppen, er ſtedſe ufuldkommen. Man har rimeligviis blot indfort den for at renſe Ulden fra den grovere Ureenlighed, ſom aldeles ikke bor findes ved Skaferier, der holdes vel eller ere fiinuldede. Ved denne Vaſk renſes Ulden meer eller mindre. Uldkienderen ſetter naturligviis overeensſtemmende hermed ſtorre eller mindre Priis paa Ulden; men jo renere den vaſtes, deſto mindre veier den, og man taber undertiden derved meer end man gienvinder ved den hoiere Priis. Men Pelsvaſkens ſtorſte Feil er, at den, om Veirliget bliver ſlemt, og den dog for Uldmarkedets Skyld bor foretages, ſkader Faarenes Sundhed, og at den undertrykte Uddunſtning tilbagedriver Uldens natur⸗ lige, ſelv indvortes Fedme, om hiin ei for Klipningen kan atter fuldkommen til⸗ veiebringes. Men denne Maade at vaſke er i Tydſkland ſaa almindelig indfort, og ſom beſtemt antages i Uldhandelen, at det er ſaare vanſkeligt for en Enkelt at giore Forandrlng heri. Uvaſket kiober man ei vor Uld, og til at vaſke den reen have vi ikke Indretninger. Desuden pleie Kisberne, om man endog forſoger derpaa, ei at give ſaa meget meer, ſom det ſtorre Tab af Vagt belober ſig til;z thi de forbeholde ſig hellere ſelv at reenvaſke og ſortere Ulden. indtraf hvori Ulden med Begierlighed ſogtes, ſaa burde Eiere af fortrinlige Skafe⸗ rier enes om, ikkun at ſalge Ulden enten aldeles uvaſket, eller reenvaſket efter

Naar en Periode

Klipningen, til hvilket Hiemeed de nokſom bekiendte Indretninger til Uldens Vaſk, i enhver Egn hvor mange Faar holdtes, da burde indrettes til falleds Brug. Man har lagt Marke til, at reenvaſket Uld taber 54 Procent af ſin oprindelige Vagt, naar den aldeles ikke er vaſket paa Faarene. Ved Pelsvaſken taber Ul⸗ den rimeligviis 25 Procent af ſin Vagt. Om Pelsvaſken virker meer eller mindre, beroer deels paa Fremgangs⸗ maaden, ſom er ſaare forſkiellig, deels paa den ſtorre eller mindre Omhue man derved anvender, deels endelig paa Vandets Beſkaffenhed. Haardt Vand kan ei borttage det fitagtige Snavs, da derimod Vand af modſatte Egenſkaber, iſœr om det

Kee ſthaßt gifadt med ze nlen d

For at untrin ibel endhe ſen u fa re5 rriirgiene s nu engyagel

Neringe in Tuct. 8 un fornodant ſen fodee der to Gange, fo Lltninger, d nigtt lange ul ringer faaet ne d hele. J to bange on. dut beroer fot nagerne forette ſi tabe de ſed unn er da node Eiedene oß me Araid hvorpe döſhdelſe h n baftigt d dit rir latgtrtd

gerde Dan⸗