Naar og hvor

Baheeebechilke ganſke ſund Grasning, hvorefter Faarene letteligen faae Forraadnelſesſygen; 8 4

396 Faareavlen.

med deres Forhold, ei opveies. Derfor ville Mange, ſom ei ligefrem ere imod Merinosracens Indforelſe, dog ved Krydsning og Individuernes Valg, danne en nye conſtant Race, der forener begge disſe Egenſkaber.

Hos os er Kiodfrembringelſen blot et underordnet Giemeed, og vi eie des⸗ uden ingen dertil ſcerdeles ſkikket Faarerace. Man bor imidlertid indromme, at den rene Merinosrace ved lige Nœring, og ſelv med Henſyn paa Kiodets Godhed, mage ſtaae tilbage for den ſtorre Race af vore indenlandſke Faar. Hines Beder blive oienſynlig tilbage mod dennes, og naar man tillader en Slagter at valge frit i en Bedeflok, ſaa vil han ſtedſe forbigaae Merinosbederne, med mindre de have betydelig Uld, ſom han forſtaaer at vurderer.

Dog har Merinosfaarene i Henſeende til Uldens Verd, ſaa ſtore Fortrin, at neppe Nogen lader ſig afſkrakke fra at indfore dem, ſaalcenge godt Bedekiod ei, ved aldeles forandrede Conjuncturer, kommer til at ſtaae hoiere i Forholdſtil Ulden. Bor man imidlertid ved ſœregne Avlingsforhold, iſcr tage Henſyn paa Bedefeedning, ſaavelſom paa Faaremelken, ſaa kunde en god, i ſig ſelv foradlet indenlandſt Race, dog verre henſigtsmœsſig. Og vil man blot kiobe Beder til Feedning, ſaa er det udentvivl fordeelagtigſt at kisbe dem af indenlandſk Race, iſer om man vil hurtigt fede, og blot kun tage liden Henſyn paa den Uld, der fremvoxer medens Feedningen varer.

§. 125. Bedeſkaferiet kan desuden vœre fordeelagtig, naar man har kraftig, men

naar paa riig Grund fremkommer meget Gras i Stubbene, Engene yde kraftig Eftervext, og naar man desuden har Leilighed til at kiobe magre Oyr til lav Priis, ſom fede kunne finde god og ſikker Afſctning. Bedernes Vinterfeed⸗ ning kan vere fordeelagtig, hvor mange Brakfrugter avles, og da denne er i Mai tilendebragt, ſaa fattes ſielden Afſcotning i Naboelauget af ſtore og vel⸗ havende Byer, hvor man paa denne Aarstid ſeeter meeſt Priis paa godt Bedekiod.

gaar 8e mneſtekan o fut deſeden grining, ſag adel, for a ann nan lad fwiklig, ſaa icte, heiſ ti un fta det die till ade, ogme reioden fortans ſarede derpa, dunne vret be Brug, ſi dag okte Uget ſaa f digat have nid ldes Englenden

Tilegge fores ſaaledes, idenlandſte Re riſeog Vagt, dne. Naar! denſparſo mm danf, fornem (Alindelighe

Led ſto mädendig; h