10 Stykker 8—

20 Stykker

om Aaret: er de Dyr

zt, hvor⸗

s Stykke⸗ Men dette hver ind⸗

ſom ba⸗ d Afgang tet ſcttes et nindſte

tering bed nan iober Be⸗

Faareavlen. 395

Beder og udſatte Faar af dem, der befatte ſig med Faareavl, og disſe fedes da enten om Sommeren eller Vinteren; men Faareavl, hvis Hiemeed, ſom hos Englanderne, fornemmelig er Feedning, finder ſielden Sted hos os. Her er ulden, og derneſt Tillagget, Hovedsiemedet, og med Feedningen beſfieftiger man ſig blot, forſaavidt ſom man er nodt dertil. J det forſte Diemeed tilleg⸗ ges ſaa mange Faar, at Kiodtorvet overfyldes med Slagteqveeg, og da ſaadant Faarekiod pleier at vere ſlet, ſaa har man meget tabt Smag derfor; ved det ſlette Kiod nedſœttes det Godes Priis altfor lavt, iſcer ved de hidtil brugelige Politietarter. Det er derfor hos os yderſt ſielden raadeligt, ſom hos Englanderne, at anvende ſcœrdeles Omhue paa Tilleg til Feedning af dertil ſerdeles ſtikkede Faar, hvilket paa en Maade ſkeer paa Uldens Bekoſtning.

Der er nemlig meget ſtor Forſkiel paa de forſkiellige Faarearters Evne til at fedes, ſaavelſom paa deres Kiods Godhed. J England har man Faareracer, ſom allerede naar de ere i det andet Aar, fode eet ofte to Lam, og ſom efterat de have opammet disſe, allerede om Efteraaret ere fede, eller uden at ſpringes kunne om Vinteren fedes. Man anſeer disſe Faarearter for de fordeelagtigſte, da de ved deres Kisd bringe ſtorſt Fordeel af det Foder og Gras de erholde, medens uUlden blot betragtes ſom Bifordeel. Dog beſidde ei alle engelſte Faareracer denne Egenſkab, thi der ere nogle, ſom forſt i det tredie eller fierde Aar kunne med Fordeel fedes. Kiodet er desuden af ſaare forſkiellig Godhed. Godt Faarekiod bor ikke verre loſt eller ſvampagtigt, men blodt, fiintrævlet og faftfuldt. Noget Fedt mellem Kiodtravlerne yndes meget; men meget Fedt der lœgger ſig ſom

Iſter, 4 til 5 Tommer tykt paa Ribbenene, anſeer man blot pasſende lor de Fattige, ſom derved tilberede deres vegetabilſke Fode.

Engleenderne formene at Dyrenes Evne til at fedes, ſaavelſom Kiodets Godhed, ſtaaer i Modſcetning til Uldens Fiinhed. Dog ere ikke alle af denne Formening, da nogle troe at Kisdets og Uldens Godhed kan forenes. Men de ere temmelig enige om, at den rene Merinosrace i hün Henſeende er feilfuld, da den ved lige Foring yder mindre og ſlettere Kiod, end enhver anden Race, og de Fleſte paaſtaae, at ved Uldens ſtorre Vard, kan dette Tab, overeensſtemmende

Ddd 2 med

——— 5. 6 5 4. 9. 3 6 9 2— 6 5 6*, ) 4 8₰ 4)