»—.—+——— .-on——

Graesgang og Vogtning.

finder Eted n⸗. dr un 6.§. 373. 48

1 Til forſte Slags hore fornemmelig de Grosgange, der, fordi de ere meget Grasgange ealdeles inga nœrende, beſtemmes til Fedeqvaget og bencvnes overeensſtemmende hermed, om⸗ 4dgſehe ne. Rigeſtt endſkiondt de ofte benyttes til Melkekser og Heſte. Man er vel overbeviiſt om, 3 nen tillige uſur at ſaadanne Grasgange, naar de opbrodes og beſaaedes med de odleſte Frugter, ſoſe burde ber kunde yde langt ſtorre Fordele; men man anſeer dem og deres Kraft, ſom en

fra Forfœdrene arvet Skat, ſom en Helligdom, der bor overantvordes Efterkom⸗

ng med Aauen merne, og erklarrer den for odſel og ugudelig, der opploier dem og tilegner ſig og man regner den derved fremkomne Fordeel. Man tilſtriver disſe gamle Gresgange beun⸗ ager nemlig at dringsvoerdig nœrende Evne, og troer, at de, naar de engang opbrydes, om end Gange aldeles den nye Grcesvert ſynes ligeſaa god, dog aldrig kunne gienerholde den forrige

Kraft. Man indrommer, at det hoie og ſterke Gras atter fremkommer, men det fine og totte Bundgras aldrig.

Jeg vover ikke at afgiore, hvorvidt denne Mening, ſom mange erfarne og fordomsfrie Landmand forſvare, er grundet. Men jeg troer, at man, hvor man meerkede at den taette og nœringsrige Grasvext ei atter fremkom, er gaget urig⸗ an, iſet med tigt tilveerks. Man har enten ved for mange Afgroder udmagret Jorden, eller Naade fordeel⸗ ved at udlagge den, begaaet Misgreb; har enten aldeles overladt Naturen

langſomt at frembringe Grasſet, eller valgt Grcesarter og Urter, der ikke kunne danne tœt Gronſvgr. Andenſteds har man af disſe fede Grsgange indrettet Vexel⸗ brug og derved unagtelig draget ſtorre Fordeel af dem og naret mere Qvag, end zrkaing, enttn i deres forrige Tilſtand var muligt, V§. 374-

iver ufordeel⸗ 1 b Til Grasgange af anden Art hore fornemmelig de, der graendſe til Floder, Gresgange ſom letteligen ſtige over Bredderne, eller ſaadanne, der ligge bag deres Inddig⸗ Aſatte fur ninger. Disſe Enge ere i Almindelighed neeringsrige og gisdes ved de Overſvom⸗ melſer⸗ melſer, der af og til indtraffe. Til andet Brug ere de meer eller mindre ſikkre og i mange Dalegne, hvis Agre ligge paa Hoiderne, Agerbrugets ſande Grund⸗

vold.

resning, findes under folgende

ie Overſvom⸗

r Ploven, 0 wor Falledeſtab en, liggera⸗ e, du inge af

De

§. 373.