Beſtandig
Grasning..
252 Greaesgang og Vogtning.
J Henſeende til Traarterne, hvorunder ſaadan Greesning finder Sted, an⸗ meerke vi folgende: Under Fyrretreeer er den tor og ringe, men bedre under Lark og Granz under Egetrceerne dannes god Gronſvcer; under Bogene aldeles ingen. Birkene forholde ſig, naar de ei ſtaae alt for taette, ligeſom Egene. Rigeſt er Grqsningen under Elletraeer, der kun voxe paa fugtige Steder; men tillige uſun⸗ deſt og dens Benyttelſe ſkadeligſt for Travexten. Enhver Ellemoſe burde vere ſaa taet ſluttet, at intet Qvaeg kunde trange derigiennem.
Cil Skovgrasningen kan i vis Henſeende Svinenes Fedning med Ageren og Olden regnes. Den er i de forſkiellige Aar ſaare forſkiellig og man regner en heel, trefierdedeel, en halv og enfierdedeel Afgrode. Man antager nemlig at ethvert af disſe Forhold finder Sted i ſex Aar, og at Skoven tre Gange aldeles Intet yder.
§. 372.
Beſtandig Greesning eller Jord, der uafladelig bruges til Graesning, findes i dyrkede Egne og hvor Eiendommene ere privative, naeſten kun under folgende Omſtandigheder:
1) Naar Jordsmonnet frembringer ſaa riig Graesvert, at man, iſer med
Henſyn paa Avlsforholdene og Egnes Skit, ei troer Bas anden Maade fordeel⸗
agtigere at kunne benytte det.
2) Naar Seeddyrkning og ſelv Engenes⸗Benyttelſe, ved hyppige Sverſoga⸗ melſer, er alt for uſikker.
3) Paa Bakker og ſteile Hoider, hvor andre Frugters Dyrkning, enten formedelſt Klimaet eller ved den dermed forbundne Beſvarlighed bliver ufordeel⸗ agtig.— Ellers er naeſten al privativ Grund i dyrkede Egne under Ploven, og enten udelukkende eller vexelviis offret Agerdyrkningen. Kun hvor Felledsſkab
eller Rettigheder, ſom andre end Eiere, udove, hafte paa Grunden, ligger end⸗
nu god Jord blot til Grasgang og benyttes ſom ſaadan kun ringe, da ingen af Deelhaverne bekymre ſig om at forbedre den.
4 natendel endſtio. at ſaodn funde y fiu For G merne, O. den der d. dringsrr den nye Kraft. R det fin g
2
fordom zit
marked da⸗ tigt tilv I ved at ſch langſomn
danne t brug ogrs
i deres d
ſon lett g ninger. G melſer, a Gi ma 5 d.


