og til Februni

erflade er dir Soelſtraalerne er tage Skade.

Thi naar et

„for at konme

Saden afgtai⸗ en neppe fren⸗

endt, bor med er, at Saden, m Vogtningen muligt Over⸗ te Fraft, ſom „ded at gaae

at Faaregiod⸗ adte Sad har

Ret til ſule

gemmelſe, obe⸗

Ddyrkning talet. r Qvagef, ig, man endog

NMaar

Greesgang og Vogtning.

Naar derimod en Fremmed har Rettighed til at lade vogte paa anden Mands Eng, ſaa er Hovedſporgsmaalet, hvor langt hen ad Foraaret Vogtningen varer og naar den om Efteraaret begynder, hvilket i Almindelighed beſtemmes ved Ob⸗ ſervants. Om Foraaret gior en noget langere eller kortere Termin ſtor Forſkiel for den, der har Ret til Grœsningen, men endnu ſtorre for Engens Eier og der⸗ for er Sporgsmaalet ſaa vigtigt: om Grasningsretten varer til nye eller gam⸗ mel Maidag? J disſe tolv Dage er Vegetationen, om varmt Veirlig indtraffer, meget levende; det grasſende Qveeg fodes rigeligen, men hindrer Grasſets Vext, Planternes Uddannelſe, og formindſker folgelig ſaare Hoets Maengde. Hvorvidt det er gavnligt en heel eller halv Sommer vexelviis at benytte Engene til Grees⸗ gang, er allerede omtalet.

§. 371.

Som Bigraesning bor tages Henſyn paa den Skovene yde. Dens Veerd ſtaaer deels i Forhold til Jordens Beſkaffenhed, dens hoiere eller lavere Belig⸗ genhed og deels til Skovenes meer eller mindre ſluttede Stand.

Jo mere ſluttet Skoven ſtaaer, deſto ringere Vœrd har Grcesningen, ei blot fordi den derved formindſkes, men og fordi Grasſet er mindre narrende, jo mere det beſkygges. Selv naar Greesſet paa frugtbar Grund voxer hoit og taet under Treerne, har man dog i Almindelighed fundet det kraftesloſt og ſaa lidet vel⸗ ſmagende, at velfodt Qvag kun aad det af Nod.

Skovene tabe i Almindelighed langt meer end denne Grcesning er veerd. Mange og ſtore Skove ere derved odelagte og forblevne paa det laveſte Kulturtrin. Al ung Oppverxt odelcegges og ſelv de ſtorre Treeer tilfsies betydelig Skade. Der⸗ imod er denne Greesgang kun lidet gavnlig for Qvaeget, ja paadrager det endog ofte Sygdomme.

Dog gives nogle Tilfcelde, ved hvilke Skov, der allerede har en vis Ster⸗ relſe og ſtaaer tilſtrœkkelig ſluttet, ei ſynderligt beſkadiges, men derimod i den he⸗ deſte Aarstid ſkaffer Qvceget et kisligt Tilflugtsſted, og i disſe kan Eieren med For⸗ deel benytte ſig deraf. Men ſaadanne Tilfœlde ere, ſom mig ſynes, faa, og

end fœrre, naar Greesningen er anden Mands Rettighed.

Ti 2 J Hen⸗

Skovgrees⸗ ning.