250 Graesgang og Vogtning.

Kun at lade grasſe paa Saden, fra varig Froſt begynder og til Februari 9 Maaneds Udgang. Eng, Ikkun ſaalcenge at fortſcœette Grœesningen, ſom Jordens Overflade er vir⸗ ag mal kelig frosſen og i klart Veirligt; altſaa om Morgenen tidlig inden Soelſtraalerne ſernant blodgiore Jordſkorpen; thi ellers nedtrades Sœden og dens Rodder tage Skade. fot denn Blot at graesſe naar Ageren er aldeles frie for Jis og Snee. Thi naar et fer arls tyndt Lag deraf ligger paa Jorden, ſaa bortkradſe Faarene det, for at komme m Nop til Planterne, ſom derved beſkadiges og udrives. Ei heller bor Saden afgraes⸗ meget ls ſes, naar Jisſlag eller Riimfroſt ligger derpaa. Planteds Blot naar Saden tilſtrakkeligen dakker Agrene, ikke naar den neppe frem⸗ det u t pipper, bor den afgrasſes. gang, 2 Sildig Greesning om Foraaret, efterat Vegetationen er begyndt, bor med ſtorſte Forſigtighed finde Sted, og kun iverkſcettes naar man frygter, at Saden, dod iſcer Hveden, ſkal groe alt for yppig og geil. Da fortſatter man Vogtningen ſtaer 1a til langt hen i Foraaret, men kun i tort Veirlig. Herved bor alt muligt Over⸗ genhed g lœg anvendes, og man bor tage Henſyn ſaavel paa Jordens bekiendte Kraft, ſom d paa Veirligets ſtorre eller mindre Frugtbarhed; thi man kan ellers, ved at gaae fod dG. for vidt, meget ſvakke Planterne. det beſgg. Retter man ſig fuldkommen herefter, ſaa kan man antage, at Faaregiod⸗ Drwer. ningen giengiver Ageren ligeſaa megen Kraft, ſom den ved den afadte Sad har ſmagen tabt. 3 Men hoiſt fordeerveligt er det, naar andre end Eieren have Ret til ſaale⸗ Nungee des at lade grasſe paa Ageren, og naar Afgroden, uden noiagtig Beſtemmelſe, over⸗ Alungc lades til en fremmed Hyrdes Diſcretion. inod e b 8. 370. fe Sa. Bogtnins Om Vogtning paa Engene har jeg i Afdelingen om disſes Dyrkning talet. 30 paa Engene. Den er om Foraaret meget gavnlig for Faarene, om Efteraaret for Qvaget, og reſe 3 med tilborlig Varſomhed ivœrkſat af Eieren ſelv ei blot uſkadelig, men endog deſe As gavnlig for Engene. dal ben and fe