de tiene e⸗ get bliber nagen „der ilke kum grede Obeg,i , ſaa paadtage
ing, eſter ſer Af eſaaes, men ͤ⸗ sgang, der ei e
og forberedes tl dens Giodning⸗ gynder i Alwin⸗ end Nogle, for te dette Arbeide,
at lade grasſe
kan ikke mere Nering ved de⸗ rdenne dog me⸗ den. Nan kau Dden indtref⸗
ftfuldt og grcté⸗
ſte Aarz men i rPloven, gien
har tune Vard tkrde og vel ran
Hevefordelen 46
fo⸗
——,—————y——
Greesgang og Vogtning.
formodentlig den affaldne Sed, og derfor drives Spiin, Faar og Gices derpaa. Herved bliver Grasningen naſſten uduelig til Hornqveget. Kun naar den ſkaa⸗ nes, indtil den affalbne Sad ſtyder i Veiret, kan Hornqvoeget i nogen Tid godt fodes derpaa.
§. 369.
Til Agergrasningen horer endnu Vinterſœdens Benyttelſe om Efteraar, Sadens Af⸗ greœsning
Foraar og
Om Efteraaret grosſes kun paa tidligſaaede yppige Afgroder, og oftere Vinter⸗
Vinter og Foraar.
Qvceget end Faarene; thi man troer, at geilt Gras er paa denne Aarstid uſundt for disſe ſidſte. Det forſtaaer ſig, at ſaadan Afgrasning kun i tort Veir⸗ lig, og paa tor Jord, mage finde Sted, da man ellers gisr Saden ſtor Skade.
Vinter og Foraar graesſe Faarene paa Scdden. Meningerne, om disſe have megen eller liden Gavn deraf; om denne Grasning ſaameget muligt bor benyttes, eller aldeles ikke finde Sted, ere meget afvigende. Naar Nogle fornemme⸗ ligen derved giore Regning paa, at vinterfore Faarene, ſaa paaſtaae Andre, at disſe ved denne uſikkre Graœsning blot forvœnnes og ſiden forſmaae det torre Foder; at derved altſaa tabes meer end vindes. De, ſom ved deres Skaferie blot taœnke paa at ſpare Foder, tillagge denne Grcesning megen Vard, da der⸗ imod andre, overbeviſte om, at den rigeligſte Vinterforing betaler ſig bedſt, gan⸗ ſte forſmaae Sadens Afgrasning. J Larren om Skaferierne ſkal herom hand⸗ les udforligere. End meer afvige Meningerne, om denne Afgraesning med Henſyn paa Saden er ſtadelig eller ikke. Nogle anſee den ſom beſtemt ſkadelig for enhver Slags Sad, medens andre formene, at den, naar den med tilborlig Forſigtig⸗ hed benyttes, ei blot ikke ſkader, men endog gavner.
Benyttes den uden Maadehold og overlades Soden til Faarenes umaitelige Graadighed, ſaa kan derved ſtor Skade ſtiftes, og den kan, dom beſtemte eompara⸗ tive Forſog beviſe, drage et Tab af to og flere Fold efter ſig. Afgrasſedes Sc⸗ den derimod med tilborlig Forſigtighed, ſaa fandt man veralt, hvor man anſtil⸗ lede comparative Forſog, at den ei led derved, naar man nemlig blot iagttog Folgende:
Tredie Deel. Ji Kun