Greesningen—

paa Brak⸗ marken.

get ubetydelig, da Pleining og Harvning ſaa hurtig folge hinanden.

Gresning

ne.

248 Greesgang og Vogkning.

ken ſidſte aldeles ikke edes af Qvceget, naar den ſtyder i Veiret. De tiene der⸗ for mere til Overdrev end til Gresgang, for Faar og Sviin og Qvexget bliver magert derpaa. Kun naar disſe Greesgange have lave fugtige Steder, der ikke kunne beſaaes, og hvor Grassſet altſaa voxer godt og ades af det forhungrede Qvag, kan man gisre nogen Regning paa dem, men er Grasſet overdyndet, ſaa paadrages Qvagget derved farlige Sygdomme.

Naar Trevangsbrugets Sommermark ved niaarig Giodſkning, efter ſex Af⸗ groder eller otte Aar fra Gisdning ikke mere med Fordeel kan beſaaes, men ud⸗

lœgges til Grœs, ſaa kan man noget mere ſtole paa ſaadan Greesgang, der ei er

ganſke uden Kraft. §. 367.

Grcesningen paa de Agre, der i Trevangsbruget brakkes og forberedes til Vinterſad bor taxeres, deels efter Jordens Godhed, deels efter dens Giodning⸗ Tilſtand, men fornemmelig efter den Tid de opbrydes. Man begynder i Almin⸗ delighed at plsie Brakmarken ved St. Hans Dags Tider og om end Nogle, for deſto lœngere at benytte ſig af Grœsningen endnu nogen Tid opſettte dette Arbeide, ſaa er det dog ſielden Tilfœldet, at Eieren, fordi Andre have Ret at lade graesſe paa Brakmarken, nodes til at tove langere. Efter Ploiningen kan ikke mere med Fordeel grasſes paa Brakken, og om Faarene end nyde liden Narring ved de, efter forſte og anden Ploining, fremkomne gronne Spirer, ſaa er denne dog me⸗ Man kan altſaa blot i ſex til ſyv Uger giore Regning paa denne Grasning. Den indtraf⸗ fer i Vegetationens meeſt levende Periode. Er Jordsmonnet kraftfuldt og graes⸗

riigt, ſaa kan den ſottes liig Faf Grasgang paa Sadagre i forſte Aar; men el⸗

lers ei anſlaaes ſaa hoit, thi den Jord, der ſtedſe holdes under Ploven, giver mindre Grees, end den der i Kobbelbruget vexelviis hviler. §. 368. Grcsning paa Stubbene, ſom begynder efter Sadhoſten, har ſtorre Vard

paa Stubbes paa kold, vaad og ſlet dyrket Grund, end paa varme, godt dyrkede og vel ren⸗

ſede Agre; thi her fremvoxer kun lidet Gras og faa Urter. Hovedfordelen er for⸗

r ☛ᷣ—— 8 5—— ooooͤoooͤoooooo =—.—— 8öͤͤſſſſſſſböͤͤ

Puntet 67 Qvegen uſundt 1 iig, og d An megen 1s eller adl ligen doe at dieſſde Fodet) blot tes inod a 9r ſe forſi les udfmi paa Sam Slags ia hed ben s⸗ 1 Graadils tibe Fog⸗ den derze lede colg dolgen

Trd