254 b Greesgang og Vogtning.

De, der ligge ved Havets Bredder, anſees for endnu hebre⸗ fordi det ſalt⸗ agtige Gras er Qvaget meget gavnligt. §. 375.

Bierggras⸗ Bierggrasningen er ſom ofteſt meget nœrende og aromatiſk, og fremmer

eningen. ſaare Melkens Afſondring. Den indrommes derfor iſcr Melkekserne, der om Sommeren, ofte langt fra Gaarden, forblive Dag og Nat derpaa, og kun ved Vinterens Narmelſe drives hiem. Hertil regnes fornemmelig Tyrolernes og Schweitzernes beromte Alpegrasning. G

Andre ſteile Hoider, hvorpaa hverken kan ploies eller kiores, og hvis Grs vel er tat, men ikke hoit, benyttes fordeelagtigt med Faar; hvis natlige Foldgiodning bor komme Greesgangen tilgode, om den ſkal blive i Kraft. Ved dennes Hielp bedres den ſtedſe, men ſpakkes ellers og bliver mosbegroet. §. 376.

Falleds Over⸗ Hvor Jordsmonnet er ſkikket til Dyrkning og Eiendommene privative findes

deev. ei andre Arter varig Grœsgang; thi man har allerede for langr ſiden indſeet, at de, ved beſtandig eller vexelviis at dyrkes, yde ſtorre Fordele. De nœrvoerende Over⸗ drev, ere i Almindelighed Felleder, eller betyngede af Byrder, hvorved Eierne hin⸗ dres paa anden Maade at benytte dem. De ere ſadvanlligen i usſel Tilſtand, thi Enhver ſtraber at drage al mulig Fordeel deraf, uden at anvende det ringeſte paa deres Dyrkning. Ligge de narr Gaarden og begvemt, ſaa ſcettes i Utide alt for meget af alleſlags Qveeg derpaa, eller dette folger ikke i tilborlig Orden, og fin⸗ der altſaa ikke tilſtrekkelig Naring. Da man indſage hvor liden Fordeel disſe Overdrev gave, ſaa fattede man allerede for lange ſiden den Idee at udſkifte dem eller Interresſenterne enedes indbyrdes om, at tilegne ſig hver et Stykke deraf og at opplsie det. Saaledes have ogſaa Herſkaberne— undertiden Landets Fyrſte, un⸗ dertiden Grundeieren— tilegnet ſig Ret til, at anſcette nye Koloniſter paa ſaa⸗ danne Jorder, og paa Grund heraf er Antallet af ſaadanne Falleder, i de ſenere Aarhundreder ſaare formindſket. Saa gavnlig dette end ſynes Agerdyrknin⸗ gen i Almindelighed, ſaa viſt er det, at Grasgangenes Indſkrankning ved ufor⸗

an⸗

andret 31 polkbrrgf

D nemlig ik den hele dar, ſom Udnagti ring, ns beſtyttede Hele dybs nöffiſte fs enes; inde dyrkningcht Er dette ai teſentern retning ſits hlanmasſ

S Net örneſet a Faarene.— ten Arealch. Ni

Fanderl aſd

6 G lut man g Qvagtt i