Aaſen,

Agerdyrkningsredſkaber.

ikke perpendikulair paa den underſte Deel, men ſkraae fremad, eller mod den sver⸗ ſte Deel tilbage i en Vinkel af 80 til 85 Grader. Ved en ſaadan ſkraae Retning overvinder denne Deel, der folger Kniven, bedre Jordens ſtore Modſtand og bli⸗ ver varigere. Naar Muldſielen ikke udgisr dens forreſte ſkarpe Kandt, ſaa dannes denne paa anden Maade, enten ved at nagle en ſkarp Jernſkinne der⸗

paa, eller ſom paa den ſmalſke Plov ved at lade det Jern, der lukker Plovens

venſtre Side, ſpringe noget frem.(See Beſchr. der Ackerg. Heſte 1 Tab. 2 Fig. II. e). Der ere ogſaa Plove, paa hvilke Kniven umiddelbar ſtoder til Seulen og ſaaledes danner dens ſkarpe Kant;(ſee St. Tab. 6. Fig. Log II a.) men herved taber man den Fordeel, at forlange den venſtre Side, uden at foroge Friktionen. Saa uimodſigelig gavnligt det end er, at Seulen har den be⸗ ſkrevne Stilling, ſaa ſeer man dog undertiden Plove, paa hvilke den netop har den modſatte, og helder fremad med Overdelen. Man behover kun at betragte denne Stilling for at opdage, at den gior Ploven mindre varig, og er i ſig ſelv henſigtslos. 3

§. 113.

Aaſen er den Deel, hvorved Plovlegemet trekkes i Jorden, da det er umuligt umiddelbart paa dette at anbringe Trakkraften.

Den forbindes foran ved Seulen og bag til ved den venſtre Stiert med Plovlegemet. Denne Forbindelſe mage ivarkſeettes i ſaadan Retning, at Plo⸗ ven, naar Drattet eengang er anbragt paa den beſtemte Punkt, gaaer horizontal og ſaa dybt i Jorden, ſom den ſtilles.

Reiſer Aaſen for meget— eller er Seulen for lang— ſaa faaer Skiceret for ſtor Tendents til Jorden og Ploven gaaer da, ſom Bonderne ſige, paa Na⸗ ſen; ſynker den for meget— eller er Seulen for kort— ſaa er Skicerets Ten⸗ dents ud af Jorden, og man ſiger da, den gaaer for meget paa Nakken. Men den bor gaae horizontal eller egentlig for og bag parallel med Jordens Overflade i den Dybde, hvori den ſcettes. Naar Ploven har Hiul, ſaa kan man vel have en ſaadan Feil ved bag til at kile Aaſen hoiere eller lavere, eller ved at forkorte eller forleenge den, og naar Ploven ikke har Hiul, ved enten at forandre det

14 1 E Punkt,

punkt, 90 Ved at 1 ret, dt s Pan Hu nen kun den en gts ſor Byl e alt fiſ ſpringer G ten; ml endnu m ttydes P. bor ilke da oda⸗ beide d In lengeren Plovleg d⸗ en megdtt laſen blg bate. n. er end ei hor i af nindte in maaer ae leiſte. ii ligt for iſter Be dilfalden Hülle,

Tredie.