Teil eines Werkes 
3 (1817) Tredie Deel.
Entstehung
Einzelbild herunterladen

narker man opfylde den sſtemmende

legge den

le for Jor⸗

den Bedſt⸗ ſtyret, ar⸗

kunne give laaes med er ſtedſe har Jern ikke tilla⸗ hat ploies,

ſt Jorden enfra har en af ſam⸗ Strimme⸗ and, ſtyde Ploiſtrim⸗ öm Strim⸗ Kraftan⸗ Nuldſielen. les ikke til ene, at den kelig bliber mmel meer

Plada

Agerdyrkningsredſkaber. 23

Plads til at falde om. Men ved vore Plove lagges Pleiſtrimlerne ſaaledes, at den ene hviler paa den andens Side, omtrent paa denne Maade:

Saaledes ligge Ploiſtrimlerne netop paa den henſigtsmasſigſte Maade, da Jordsmonnets Skiorning meget fremmes ved Huulheden under dem og den deri paa en vis Maade indſluttede Luft bringes i fuldkommen Berorelſe med det under⸗ ſte Jordlag. Disſe Mellemrum modtage ogſaa den nedſiunkne Fugtighed, der ved den efterfslgende Varme forvandlet til Dunſter end mere ſkisrner Jordsmon⸗ net. Er dette engang ſkeedt, ſaa fylder Jordsmonnet lidet efter lidet disſe Mel⸗ lemrum. Men den kantede Overflade frembyder, ſaalenge den forbliver uhar⸗ vet, langt fleer Beroringspunkter for Luften, og Harven virker her ſaa meget kraftigere, end paa en jevn Flade, at Jordsmonnet ikke blot pulveriſeres, men endog Rodderne udrives. Naar dette altſaa er i den Tilſtand, at man ved Ploi⸗ ning ſtraber at ſkiorne det, ſaa er det langt bedre at Strimlerne lagges faaledes end ganſke flade, og kun paa los Sand kunde dette vere ſkadeligt. Dyrker man Sandjorder, ſaa behover man aldeles ikke at bekymre ſig om Plovens Dannelſe, men kan uden Skade vedblive at bruge den, der er almindelig i Egnen. Dog vilde vore Plove heller ikke giore Skade, fordi den ſandede Jord ſnart ſynker ſammen og udfylder Huulhederne.

Endelig har man ogſaa, f. Ex. i Rhinegnene, convexe Muldſiele af Trae De bortſkyde Jorden hurtigen og gaae let; men de vende den kun ſlet, med mindre de gisres meget lange, hvorved Frictionen i lige Forhold

eller Jern.

foroges. §. 114.

Det Stykke, hvorved Plovens nederſte Deel forbindes med Aafen, og ſom er den forreſte Deel af Plovlegemet, kaldes Seulen. Den er i Almindelighed af Tre, og kun paa den ſmalſke Plov af Jern. Den ſtaaer paa alle bedre Plove ikbe

Seulen,