e veere dey rnuftigt— ine Naboer fbeds. Tyi dadan Afvi⸗ dſte. Men ildkomment rhver Ope⸗ vorfor ſnart

ebedſt op⸗ delig Fore⸗ lig, og en⸗ mog over⸗ nſtrangelſe ornemmelig

jeligt til at deels endog „deſto meer e fleſte Plan⸗ egne ſig den for at frem⸗ anterne, bor eles pulveri⸗ krybe langs Stene, nare zſeret, deſt

jer⸗

Jordens Dyrkning. 3

jevnere udbrede Planterodderne ſig; danne overeensſtemmende hermed flere Duſke

af Haarrodder, og berore ikke hverandre. Enhver af de naœrende Smaadele, ſom

Jordsmonnet indeholder, kommer folgelig i Bersrelſe med en Rodtravle.

Ved Erfaring overbeviſt om den ſtore Virkning af Jordsmonnets fuldkomne Pulveriſering, have Nogle, f. Ex. Jethro Tull, ene herpaa villet grunde dets Frugtbargierelſe; men Disſes eenſidige Mening er tilſtrœkkelig giendreven. En Ager, der ſynes aldeles udtomt, kan viſt nok ved omhyggelig Dyrkning, iſceer om den i ſaa Henſeende i Forveien er forſomt, ſtttes i Stand til at berre een eller anden Afgrode. Men derved fremdrages kun dens hidtil ubenyttede Naringsdele; der dannes ikke nye, i det ringeſte ikke i til⸗ ſtrekkelig Mengde.

Jordsmonnet kan aldrig pulveriſeres eller ſkisrnes for meget. Men det kan vœrre for loſt, d. e. der kan fremkomme Mellemrum, hvori dets Partikler aldeles ikke berore hverandre. Disſe ſkade Planterne, og man ſeer derfor, at mange Af⸗ groder lide, naar det dyrkede Jordsmon ikke har havt Tid paa nyt at ſatte ſig og derved udfylde Mellemrummene. 4

Denne fuldkomne Pulveriſering fremvirkes med ſtorre eller mindre Moie, overeensſtemmende med Jordsmonnets forſkiellige Egenſkaber, og derfor maae de dertil fornodne Operationer med mere Kraft og oftere gientages paa det ene end paa det andet Jordsmon. Herved bor man tillige tage Henſyn paa, hvilken Plante man agter at dyrke; Bygget trives kun paa et ſkiort og jevnt pulveriſe⸗ ret Jordsmon; Havren ſtandſes mindre af et faſtere, og giennemtranger det lettere.

Det Jordsmon, der engang er fuldkommen pulveriſeret, vedbliver flere Aar i Rad, under

Jordens Overflade, at verre ſkiort nok. Beſtaaer det af ſterkt Leer, ſaa bliver det vel

* fammenhangende, dog uden at verre uigiennemtraengeligt for Rodderne. Derfor beho⸗ ver dette Jordsmons underſte Lag ei forend efter en Rad af Aar, atter at losnes.

§. 103.

2) Neiagtig Blanding af Jordsmonnets Beſtanddele. Dette Hie⸗ Zeſtanddete⸗ med mage vi iſcer iagttage, naar vi give Jordsmonnet hvilkenſomhelſt ny Tilſcet⸗ 165 Blan⸗ Ing⸗

ning, hvad enten dette ſkeer, i det vi ved dybere Ploining opbringe Jorddele fra Underlaget, eller paakisre Gisdning og Forbedringsmidler. En Masſe, der ikke er eensartet, ſkader unndgaaelig Plantersdderne, og Vegetationen ſtandſer,

naar