Jordens Dyrkning.

naar de ſpade Haarrodder maae gaae over fra en til en anden. En ulige Blanding har bragt Saden til at ſtaae pletteviis, d. e. har frembragt ſyge Planter. Ved at paakiore virkelig forbedrende Jord— ja endog Mergel— uden tilſtrakkelig at blande den med Jordsmonnet, har man endog i flere Aar fordarvet det, og den forventede Virkning har forſt viiſt ſig, efterat Blandingen var fuldkommen tilveiebragt. Mange giodende Subſtantſer, i Sardeleshed de, der ved deres Vexelvirkning paa Mulden og de vegetabilſke Stoffer, ſœrdeles gavne, forblive ligeledes uvirkſomme, og kunne endog ſkode, naar de ikke fuldkommen pulveriſe⸗ rede og blandede komme i Berorelſe med Muldens Partikler. Den ſadvanlige Staldgiodning gior dog ſtedſe nogen Virkning, om den end ikke er fuldkommen blandet med Jordsmonnet, thi dens oploſelige Dele giennemtrqenge det; men den er dog aldrig ſaa gavnlig, ſom naar den ved gientagen Bearbeidning fuldkommen blandes og fordeles i Jordsmonnet. J det forſte Tilfelde frembringer den ofte en Afgrode, der ſtaaer pletteviis og ujeyn; thi paa nogle Steder finde Planterne overflodig Nœring, medens de ſavne den paa andre. Da den ſammenhangende Giodning i dette Tilfœlde danner en torpagtig Materie, ſaa ſeer man ofte, end⸗ og efter flere Aar, at Saden endnu ſtaaer plettepiis. s. 104. Et andet 3) Et andet Jordlags Opbringelſe, for at udſcttte dette for Atmoſpha⸗ dordeedp⸗ rens og Lyſets Indvirkninger. Opmarkſomme Jagttagere have allerede fra Ar⸗

rilds Tid erkiendt Virkningen af Jordsmonnets Udſattelſe for Luften, og for at

kunne forklare den, taget deres Tilflugt til mange Hypotheſer. Man har ſam⸗

menlignet dens Virkning med Salpeterfrembringelſe, ſom den virkelig ogſaa meget ligner, da Salpeteret ligeledes dannes ved de atmoſphariſke Stoffers Til⸗

tradelſe og altid i ſtorre Mangde, jo oftere en nye hidtil ikke mattet Overflade

bringes i Bersrelſe med Luften. Den ſamme Stof, nemlig Ilten, viſer ſig og⸗

ſaa her virkſom, ligeſom naar Salpeteret frembringes. Ved dennes Meddelelſe

dannes nemlig, ſaaledes ſom vi i Lœren om Mulden have viiſt, begge de Sub⸗

ſtantſer, i hvilke Kulſtoffen ſom Hovedngrring ſynes at gaae over i Planterne, nem⸗

lig

—

—.———ͤö

rens Ob

ldi wiit

foreganet ring, at deede d riſte Giet nagt Jot ſtiondt if culture: dage de Imen der „Jorden vandet“ 4 faldende Jordklw⸗

tor i An

dugtighe monnet,

V Jord lar

udtomn tagelſer ner for!

inden oo

et Jorde