—

Jordens Dyrkning.

blotte Empiriker ſom ofteſt ikke i Stand til at domme, hvilken monne veere den jednere rigtigſte. Han handler derfor— hvilket i hans Stilling er ſaare fornuftigt— af Hacd overeensſtemmende med Egnens Brug; har ſaaledes intet forud for ſine Naboer Lordon eller Forfadre, men ſtaaer heller ikke tilbage for dem, og er dermed tilfreds. Thi A afveeg han fra det Almindelige, uden at kiende Aarſagerne til en ſaadan Afvi⸗. gelſe, ſaa vilde han oftere bringes til at giore det ſletteſte, end det bedſte. Men den rationelle Agerdyrker, der ſtrabber at foretage Alt ſaa godt og fuldkomment ſom muligt, kan handle med ſtorſte Sikkerhed, da han rigtig kiender hver Ope⸗ rations og Methodes Henſigt, og veed at udforſke de Aarſager, hvorfor ſnart 3o denne ſnart hiin maa have bedre Udfald. benſ 101. 5. 1 5 berore h Dyrkningens Dyrrningens Hiemeed ere mange og forſkiellige, hvoraf det ene bedſt op⸗ grede! forſkiellige.,.... baenen naaes paa denne, det andet paa hiin Maade. Vi maa gisre os en tydelig Fore⸗ V dodere ſtilling om de Virkninger, ſom vi i ethvert givet Tilfaœelde fornemmelig, og en⸗ * 2** ten ene eller i Forbindelſe med andre ville opnaae ved Dyrkningen og over⸗ tvereen eensſtemmende hermed veelge den Methode, hvorved vi, med mindſt Anſtrangelſe detil 6 ⸗**.* ert naae disſe Oiemsed. Dyrkningens Henſigt og dens Virkninger ere fornemmelig di 1 3 da e folgende: 1 Plante G§. 102. 1 tet Jo Pulveriſe⸗ Jordsmonnets Pulveriſering. Ethvert Agerland er tilboieligt til at ring. 8 8 lettere. heœrdes; deels fordi dets homogene Dele have indbyrdes Tiltrakning, deels endog 8 formedelſt Atmoſpharens Tryk. Jo meer leeret Jordsmonnet er, deſto meer 1

bindes og harrdes det. Men i et ſaaledes hœrdet Jordsmon kunne de fleſte Plan⸗ 1 b ter vi dyrke, ikke trange ind med deres Rodder, og altſaa ikke tilegne ſig den Naring, det indeholder. Jordsmonnet bor altſaa mekaniſk losnes og, for at frem⸗ virke den frodigſte Vegetation og aabne alle Naringsſtoffer for Planterne, bor

det ſkee paa den fuldkomneſte Maade og ſaaledes at Jordsmonnet aldeles pulveri⸗ med m ſeres. Thi Haarrodderne trange ikke ind i Jordklumperne, men krybe langs ning, med disſes Overflade, hvoraf folger, at hine, ligeſaa lidet ſom Stene, naere Underl Planterne. Jo fuldkomnere Jordsmonnet er losnet og pulveriſeret, deſto ü e

jev⸗