Metalliſte Salte, iſer Jernvitriol.
=
Mineralſte Giodemidler.
Men ved Havbredderne ſporer man en betydelig Virkning af den naturlige Giodſkning, ſom Sovandet, ſikkert ogſaa ved ſit Salt, frembringer, og de ſalt⸗ agtige Marker ſkattes, iſer ſom Grasgange for Qvaget, hoiere end andre Mar⸗ ker. Qveaget ader dette Gras ſaavel gront, ſom giort til Hse, med Begierlig⸗ hed og trives ſaare vel derved. Forreſten udſkylles Saltet hurtigt af Jorden, endog af Havbredden, da man ved at underſoge ſaadan Jord neppe finder Spor af Salt deri.
Ved Forſog med Salpeter har man i meget ſmaa Partier ſporet en langt ſtorre Virkning, end af Kiokkenſalt. Men denne Giodſtkning kan aldeles ikke udsves i Praxis, og vi bersre den kun her, fordi den bekrafter det Jords⸗,
mons Frugtbarhed, der af ſig ſelv frembringer Salpeter. Dog maa jeg her an⸗ marke, at man ofte urigtig troer, at en Ager indeholder Salpeter. Mange an⸗
ſee den hvide Lav, der ſceetter ſig paa dyndrig Jord, for Salpeter. Men.
den er kun et Slags Moos(Lichen humosus)*) ſom dette Jordsmon hurtig frem⸗ bringer; viſt nok er den et Beviis paa ſtor Frugtbarhed. Det Salpeter, der dan⸗ nes i Jorden, udſtylles ſnart og man traffer det kun ſielden ved Analyſen. Det findes oftere i Planter, der voxe paa et Jordsmon, ſom frembringer Salpeter, hvoraf det dog kun, fom f. Ex. i Runkelbeden, udgior en tilfeldig, fremmed, in⸗ genlunde vaſentlig Beſtanddeel.
Andre Neutralſalte komme formodentlig aldeles ikke i Betragtning.
Da man nu har et ſaa beſtemt Begreb om Saltene, og disſe kun ſaare ſielden og i ringe Partie findes i Jorden, ſaa burde man dog, for ikke at forvirre fornuftigere Begreber, endelig ophsre at tale om Jordens og Giodningens Salt, ſaavelſom om disſes Olie, der ligeſaa lidet findes deri.
§. 88.
De metalliſkte Salte, og fornemmelig Vitriolen eller det ſvovlſure Jern, ere ſom Gisdemidler nyligen blevne anbefalede. For troede man, at Vitriolen var ſaare ſkadelig for Vegetationen, og ufrugtbart Leer kaldte man— maaſkee ofte med Ret— vitriolholdig Jord. Forſt nylig har Theorie og paa ſamme
Tid
**) Efter Hornemann formodentlig Lichen lacteus. Overſ.
me Virkn troede ſure e 89 Er Forſo og Sa Land, andre mig ba Jords/
Forſot
ſterkt hed, ſ triolho⸗
dorf vir
i Sard