Judſtroer pſen over indigt og virkſomſt, kke Jor⸗ ned For⸗ an, efter
og denne
a fiin ſom turligviis
ret, kien⸗
ing, naat uformodet get vveralt man kan kun ko⸗ ppig, ſaa den Gipo. vadratfod, breder ſig ſaa kraft⸗
f d,
Mineralſke Giodemidler. 257
fuld, at den af ſig ſelv vegeterer pppig derpaa, ſaa vil Gipſen kun tildeiebringe en altfor ſterk Giodſkning, der foruatfager, at Kloveren, ſom er altfor tœt og kraftfuld, begynder at raadne. J dette Tilfelde maa man altſaa ikke gipſe.
§. 86.
Efter alle Forſog har Gipſen kun en ubetydelig directe Virkning paa Sad⸗ arterne, naar man nemlig ſtrser den umiddelbar derpaa. Men alle ere enige om, at gipſet Kloverſtub frembringer langt bedre Sad, iſcer Hvede, end om den ikke var gipſet. Dette fremvirkes formodenklig ved den Mengde Kloverrodder, Stubbe og Affald, ſom den gibſede Klover efterlader Ageren; thi det er bekiendt, at den folgende Sad retter ſig efter Klsverafgrodens Storrelſe. Gipsgiodſkningen bliver altſaa paa Tid og Sted indtrekte gavnlig for Sadavlen. Men den virker endnu meer paa denne, ved den Forogelſe af Foder og folgelig af Giodning, ſom den overhovedet tilveiebringer i Avlsbruget.
Altſaa er dette Gisdemiddel, ſom man, formedelſt dets ringe Volumen, gierne kan hente langt borte, ſikkert af megen ſtor Vigtighed. Kun gientager jeg, at man intet maa vente deraf paa en udmagret Ager, og at denne ikke umid⸗ delbar kan beriges derved.
§. 37.
„*
Gipſen leder os til andre Saltes giodende Egenſkab, hvilke dog, med Satenes gis⸗
Undtagelſe af Saltvarkernes Affald, ſielden forekommer i Praxis, da de ere alt⸗ for koſtbare.
Forſegene dermed indſkreenke ſig derfor kun til ſmaa Jordſtykker. Med Hen⸗ ſyn paa Kiskkenſaltet have de viiſt folgende Virkninger. Strsoer man det i ſtor Mangde, ſaa ſtandſer det for det forſte al Vegetation. Men efterat det er bortſkyl⸗ let, vel endog tildeels decomponeret af Mulden, er i de folgende Aar en levende Vege⸗ tation fremkommet derefter. Naar man ſtrsede det tyndt paa kraftig Grund, frem⸗ bragte det en kiendelig, men kort Virkning; paa mager Grund derimod aldeles ingen. Derfor har man endog der, hvor man for godt Kiob kunde fage ureent Salt, kun ſaare ſielden brugt det ſom Giodning.
K k 1 Men
Anden Deel,
dende Krafs.