naturlige de ſalt⸗ dre Mar⸗ Begierlig⸗ f Jorden, der Spor

ſporet en.

n aldeles

et Jords⸗

Jher an⸗ ange an⸗

r. Men.

tig frem⸗ der dan⸗ en. Det Salpeter,

mmed, in⸗

g. kun ſaare t forvirre ens Salt,

ſure Jern, Vitriolen — maaſtee na ſamme

did

ineralſke Gisdemidler.

Tid Erfaring ledet os til Vitriolens Brug. Da man nemlig markede Iltens Virkning paa Sadens Spiren og de unge Planters forſte Fremſkyden, ſaa troede man at kunne anbringe denne Ilt(Oxygene) i Ilter(Oryder), Syrer og ſure Salte. Men beſtemte Virkninger har man i det hoieſte kun ſeet af Ilter og Syrer, der let decomponeres og lade Reſten af deres Ilt fare. Efter de Forſog jeg har anſtillet, forekommer det mig endnu ſaare tvivlſomt, om Syrerne og Saltene fremme Spirningen. Den giodende Virkning af Jernvitriol, oplsſt i Vand, har ogſaa ved Forſogene viiſt ſig forſtiellig; nogle have market en ſkadelig, andre en gaynlig Virkning, og atter andre aldeles ingen. De fleſte af disſe mig bekiendte Forſog ere, ſaavel i Henſeende til Mangden ſom til det befugtede Jordsmon, altfor ubeſtemte. Men begge disſe Momenter, uden hvilke disſe Forſogs, hinanden modſigende Reſultater, ikke kunne forklares, ere ſaare vigtige.

Tilfeœldige Erfaringer om forſkiellige Fosſiliers gisdende Kraft, ſom ere ſterkt giennemtrangte af Jernvitriol, have givet denne Sag en praktiſt Vigtig⸗ hed, ſom den ellers ikke vilde habt. J England har man nemlig fundet en vi⸗ kriolholdig Torv, og i Tydſkland i det grevelige Einſiedelſke Herſkab Reibers⸗ dorf vitriolholdig Jord, der i ſmaa Partier er en hsiſt virkſom Gisdning.

Disſe Erfaringer ſynes at beviſe, at Jernvitriolen, neiagtigen forenet med Kul, gior en ſtor Virkning paa Vegetationen. Her foregaaer ſandſynligviis, ved Ly⸗ ſets og Luftens Indvirkning, en Decomponering af Spovlſyren, hvis Ilt forbinder ſig med Kulſtoffen og danner Kulſyre eller en lignende Materie, der er Planterne gavnlig. Det er ikke uſandſynligt, at Svovl og Kul, formedelſt den ſſan Brint, indgaae en anden gavnlig Forbindelſe.

Paa ſamme Maade trader formodentlig den rene Jernvitriel i Forbin⸗ delſe med den Muld, den finder i Jorden og virker derved gavnlig, da den deri⸗ mod uden denne vilde ſkade. Noiagtigere Forſog kunne forſt tilfulde oplyſe dette; i Serdeleshed om det kan veerre gaynligt, at giode med Vitriol og under hvilke

*₰

Men vitriolholdig Steenkuls og Torvs ſtore og afgiorte Gavnlighed op⸗

muntrer til at ſoge derefter og paa denne Maade at bruge dem. K k 2 Hine