Gisdningjord

af ſeregen Art⸗

252 Mineralſke Giodemidler.

Sammenlignende Forſog med denne Blanding, haaber jeg, da Krigsbyr⸗ derne ikke for have villet tillade det, i Aaret 1810 at giore pag et udmagret Jordsmon.

§. 77

Blandt alle Forbedringer er Mergelen den, hvortil man ofteſt har Leilig⸗ hed, ſom da giver den varigſte, og faa andre undtagne, den ſtorſte og meeſt paafaldende Fordeel.

ualnS. 28.

Endelig have vi ogſaa en Jordart, der indeholder en betydelig Deel Kalk, er riig paa Muld, og gioder overmaade ſtarkt. Man finder den paa lave Steder ved ſtore Stromme, hvor Jordsmonnet uden Tviyl lagviis er opſkyllet. Den er blaalig og ſom et meget magert ſmuldrende Leer, men fiin at fole paa. Under⸗ tiden, dog ikke ſtedſe, er den blandet med ſmaa Muslinger. J Almindelighed ligger den ikke umiddelbar under det dyrkede Jordlag, men mellem dette og hin giodende Jord ligger et uſrugtbart Lag Leer, der maa giennemſtikkes og af⸗ ryddes.

Ved at underſoge denne Jordart fra de oldenborgſke Marſker viiſte det ſig, at dens Beſtanddele vare Wlgendes: 36 Procent meget fiin Sand, hvis ene Halv⸗ deel kunde borttages ved Skylning, og den anden ved Kogning, 14 Procent kul⸗ ſuur Kalk, 5 Procent Muld, 44 z pudnr fedt Leer og 1 Procent uihs= 1oo.

Mulden var aabenbar af dyriſk Natur og gav ved Brand kende Lugt.

Jeg formoder, at man kan endnu finde denne virkſomme Giodningjord paa flere Steder, hvor man ikke kiender den. Den er fremkommet ved Vandplan⸗ ternes, Fiſkenes og Skaldyrenes Muld, med fiin Sand afſat her, og ſenere daœkket ved Bundfaldet af det fra Hoiderne nedſtyrtende Vand. Det var Umagen vgrd, at ſoge efter den i alle de Dele, der ſandſyn igviis forhen ſtode under Vand.

Den udgraves paa folgende Maade af Kuler og kaldes derfor Kulejord.

Man gior en Grube 5 til 6 Fod bred og 12 Fod lang, kaſter det vverſte Jordemon til den ene, og det ufrugtbare Lrer, der ligger fire til fem Fod dybt, til

ag en meget ſtin⸗

den

den an man u til Si atter ſom m

jorden

uden a. den af bed at; kiende havde t iſer guf Andre 2 viſte de ſatte da

aunxſ

de frye liggende Egnen,

delſen h