Ka da til⸗ den ikke er
henter man kan kiore om den end tere end en traber der⸗ re Grubers
mende med gel paa en
bd. 48 Ck.
naar Van⸗ a de korteſte ne lange 25 K heit, ſim
de
Mineralſke Giedemidler. 251
Naar man i betydelig fſtand fra Gaarden vilde meget paaſkynde Merglin⸗ gen, ſaaede man Bikker paa den allerede merglede Jord, toirede Mergelheſtene derpaa, og lod dem Nat og Dag blive der.
§. 76.
Mergelen har ſtedſe viiſt en kiendelig Virkning iſcer den leerede paa Sandjord, om dette Jordsmon end har verret ganſke udmagret og ſaa ufrugtbart, at det endog efter flere Aars Hvile ikke lonnede Dyrkningen; men denne Virkning vil ikke vere abſolut, kun relativ paafaldende. Indhoſtningen vil flere Aar i Rad, iſcer indtil det tredie, tiltage fra 2 ½ til 5 Tonder paa Tonde Land, men ſiden, om man ikke giver Jorden Hoile eller Giodning, atter dale. Derimod har Merglingen
g her en langt ſtorre Virkning, naar Jorden endnu har Kraft og Muld, underti⸗
₰
er gisdet og ikke ganſte udmagretmedlagt til Grœs; thi da har man ofte ho⸗ 0 Tonder af en Tonde Land, der uden Mergling kun vilde have givet 4
Men endnn ſtorre og varigere bliver denne Virkning, naar man forbinder en, om endog kun ſvag, Giodſkning med Merglingen. Er Jorden ſvag, ſaa er det raadeligſt, at giode den med i det hoieſte 8 Las(à 2000 Pd.) paa en Td. Land, enten i det ſamme Aar man mergler eller Aaret efter. Er Jor⸗ den derimod kraftfuld, ſaa maatte man frygte for Leieſed, og man kan da tage to til tre Afgroder, inden man uden Betankelighed tor giode. Saaſnart man merrker dette, bor man ingenlunde langere tsve med at giode, thi Jordens Kraft vilde ellers udtsmmes ſtœrkere end uden Mergling, og da ikkun ſaare van⸗ ſkelig atter erſtattes.
Tilligemed Mergelen kan man ogſaa henſigtsmessſigen paakiore Dynd, og disſe gisre forenede, endog paa udmagret Grund, en ſtor og hurtig Virkning.
Man har i England ſporet en ſtor Virkning af at nedploie en gron Afgrode,
f. Ex. Boghvede, paa merglet Jord. Spergelen vilde ikke vore mindre pas⸗
ſende hertil.
Merglingens
Virkning.