Mineralſtke Giodemidler. Rrjgbyr den anden Side, og udgraver den ſogte nedenunder liggende Jord ſaa dybt, ſom uͤnagre man uden Fare kan komme. Derpaa forſcetter man Gruben, largger Agerjorden til Side, men nedkaſter det ufrugtbare Leer i den forrige Grube, og udgraver V atter Giodningjorden. Saaledes vedbliver man, indtil man har ſaa meget deraf, ar Leilig V ſom man behsver. Nu tilkaſtes hele Gruben, Agerjorden overſt, og Giodning⸗ og meh jorden bredes over hele Ageren. Denne Giodningjord er ene, i det mindſte i Begyndelſen, ufrugtbar, men V blandet med Jordsmonnet, og dygtig giennemarbeidet, tilveiebringer den en hei Kalk,e⸗ Grad af Frugtbarhed, og et paa denne Maade giodet Stykke Jord udmarker ſig e Steder i lang Tid. 1 Den er§. 79. Under⸗ At giode med Gips eller ſvovlſuur Kalk, er ingen nye Opfindelſe; alle⸗Giodſening adelighed rede i eœldre Tider finder man Spor af dens Anvendelſe paa enkelte Steder, Den, he dette og uden at Kundſkab herom udbredte ſig. Forſt midt i det forrige Aarhundrede larte rie⸗ es og af⸗ den af Agerbruget ſaare fortiente Paſtor Mayer i Kupferzell i det Hohenlohſke, V ved at korreſpondere med Grev Schulenburg paa Hehlen i det Hannoverſke, at det ſig, kiende Gipſens Anvendelſe, der i Egnen af Niedek nar ved Goͤttingen allerede lœenge ene Hald⸗ V hapde fundet Sted. Mayer udbredte dens Roes i ſine Skrivter, og den fandt tent kul⸗ V iſcr gunſtig Modtagelſe i Schveitz, hvor afgisrende Forſog, ſom Tſcheffel! og — 100. Andre foretoge og bekiendtgiorde i Berns oeconomiſke Selſkabs Afhandlinger, be⸗ eget ſtin⸗ viiſte dens Virkſomhed. J₰ Tydſtland var det iſer Schubart von Kleefeld, der ſatte dens ſtore Virkning paa Kloveren i ſit rette Lys. Derimod fremtraadte giord pa mange Modſtandere, ſom paa Grund af foregivne eller ufuldkomne Forſog erklœrede andplat⸗ den for aldeles uvirkſom ja endog for ſkadelig, hvorved Sagen virkelig i lang ag ſeuete Tid bley tvivlſom. Unge Opſynsmandene ved adſkillige Saltverker opſtode fornemmelig derimod, da er Bud. de frygtede, ihke at ſkulle kunne afſctte deres Affald, ſom brugtes i de om⸗ lr liggende Egne. Derimod vandt Gipsgisdningen meget Bifald i Frankrige, iſcer verſt i Egnen omkring Paris, og udbredte ſig derfra til Amerika, hvorhen man i Begyn⸗ antt ü delſen bragte ſtore Ladninger af Montmartres Gips. Ingenſteds udbredte Veugen af den Gip⸗