ken, og a Kalk⸗

ene, der ſaa me⸗ ind ikkun

enne Til⸗ Materie. Grund. dsmon⸗ den ny⸗ ere giver r mellem nne Kul⸗ kalkhol⸗ og hvor⸗ nd af en

ringen er

Kalkens t paa det

„ F/ igrer! Tn⸗

Nineralſke Gisdemidler.

ger Grund, ſandſynligviis ſtedſe frembringe en kiendelig Virkning. Den ringeſte Virkning, ſtiondt ſtedſe nogen, yttrer en efter korte Mellemrum gientagen Kalk⸗

giodſkning, og den bliver ſiedſe ſpagere, jo oftere den gientages, uden at man har anvendt en muldholdig Giedſkning derimellem.

Kalkgisdſkningen virker ſtœerkere paa nogle Sedarter, end paa andre; efter forſkiellige Jagttagelſer ſvagere paa Vinter⸗ end Vaarſceden, men ſtarkeſt paa Belgfrugter, Klover og kloveragtige Planter.

Overhovedet taaler det ſterke Leer bedre end Sandjorden gientagen Kalk⸗ giedſkning, hvorved deels dennes phyſiſke Virkning, ſom en los Jordart, men ogſaa deels dens chemiſke kommer i Betragtning, da Leeret nemlig langt meer haardnakket tilbageholder Mulden. Ogſaa det moosagtige Jordsmon taaler, naar det udgraves, gientagne og ſteerke Kalkgiodſkninger, da det ſtedſe har op⸗ lsſelig Materie nok, hvorpaa den kan virke. Her vil Kalk i lang Tid virke meer end Giodning.

Derimod vil en mager Sandjord omſider aldeles fordaerves ved gientagne Kalkgiodſkninger, om disſe end ſynes hver Gang kun at frembringe en ſvag umid⸗ delbar Virkning. Finder Kalken ingen organiſk Materie at virke paa, og maa⸗ ſtee kun lidet Leer, hvormed den ſandſynligviis heller forbinder ſig til Mergel, ſaa forener den ſig med Sandet til Mortel, der vanſkelig oploſes. Derfor op⸗ ploier man paa ſaadan altfor ſtarkt kalket Jord blot Mortelſtykker, der neppe lade ſig knuſe, og gientagne dyriſke Giodſkninger fordres, inden man igien kan vringe et ſaadant Jordsmon til at give fyldeſtgiorende Afgroder. Mange Agre og hele Godſer i Schleſien kunne tiene til Beviſer herpaa; dette har man ogſaa meget kiendeligt ſporet i England, i de Grevſkaber, hvor man har drevet Trevangsbrug med ringe Beſctning, men havt megen Kalk.

87 §. 55.

Man anvender i Almindelighed Kalken i nylig brandt, eller i kulſyrefri Kalksisdfe⸗ ——..„. ningens Ma⸗ Tilſtand, deels fordi den da, ſom vi allerede have omtalet, er virkſommere, men nipulation.

deels ogſaa, fordi den kun i denne Tilſtand ſmuldrer hen til et fiint Pulver, og lader ſig fuldkommen blande med Jordsmonnet. Derfor iler man, ſaa meget

Anden Deel. G g mu⸗

rrae