234 Mineralſke Giosdemidler.

muligt, med at bringe den brandte Kalk til at ſmuldre, og da at blande den med Jordsmonnet eller med organiſke Giodemidler.

For at blande den med Jordsmonnet, betiener man ſig af to Hovedmetho⸗ der, hvorved viſt nok mange Afvigelſer i Manipulationen finde Sted.

Den ene beſtaaer deri: at man, nar ved et Sted, hvor man har tilſtrak⸗

keligt Vand, lagger Kalkſtykkerne i en Bunke. Man oſer da ſaa meget Vand derpaa, ſom behoves til at lodſke den, d. e. til at forvandle den til Pulver, men ikke til en Deig. Kalken maa giennemarbeides, og de ſtore uladſkede Stykker atter kaſtes ſammen og igien overſtankes, at alt kan blive til et ſiint Pulver. Kalken tilegner ſig her igien ſit ved Brandingen tabte Kryſtalliſationsvand, men kun liden Kulſyre og bliver folgelig i ſin adende Tilſtand. Derfor virker den formodentlig ſaaledes ſtarkeſt og meeſt odeleggende paa Jordsmonnets uoploſte, organiſke Materier, paa Inſekter, Plantetravler, ja endog paa meget Ukruds⸗ froe, fom den odelagger, oploſer og forvandler til frugtbar Muld. Den udkio⸗ res da ſtrax med Vogne eller Karrer, og ſtrses med Skuffer fra Vognene paa den ploiede Ager. Da dette Stov falder meget beſveœrlig, ſaa maa man kiore i den Retning, at Vinden kan bortblaeſe det ſaavel fra dem der ſtroe, ſom fra Heſtene. Hvor denne Kalkgiodſkning er meget brugelig, har man ogſaa paa de Karrer, man dertil bruger, anbragt Valtſe, der, ſom paa Saaemaſkinerne, lobe rundt med Hiulet og udſtrse Kalkpulveret.

Den anden brugeligere og beqvemmere Maade er: at man i ſmaa Bun⸗ ker, omtrent paa en halv Tonde, og i tilborlig Afſtand, fordeler Kalkſtykkerne paa Ageren, dakker derpaa disſe med Jord, ſom man opgraver rundt om Bun⸗ kerne, og derved ogſaa danner ſmaa Aflobsrender for Vandet. Er Kalken na⸗ ſten henſmuldret, ſaa omſtikker man den tilligemed Jorden, og ere der endnu hele Stykker, ſaa ſetter man atter disſe ſammen og dakker dem paa nyt med Jord. Man er formodentlig forſt ved den Fordom, at Kalken ellers vilde tabe ſine flygtige Partikler, faldet paa denne Tildekning med Jord; men det er dog til virkelig Gayn, ſordi en Skorpe, uden denne Bedakning, vilde danne ſig paa Kal⸗

at dent enhvetn af Jonn ſaa git ſom m. med 99 den, Veir, giodſte Naade at denn

man al

til R.