n gaae oyer ſold, hvor

indeholder aldte Hvile⸗ de det San⸗

, da hines pasſer paa torre Aarin⸗ Giedning,

de forſtaaer ningen bli⸗ düg wldeels ſeet for den ſterſte For⸗ til at ade at anbefales te Aarſager eer dog ikke

ag. ngöſyſtemer

gie Joder⸗ Kobler, der e benyttedes in har ogſaa brugt

Staldforingsſyſtem. 347

brugt Lucerne, om Grunden pasſede dertil. Naar disſe Fodervcexter uddoe, dyrkes Rodder eller Kaalvaxter i eet eller to Aar deri, maaſkee man ogſaa tager en Afgrode af Sad eller Balgfrugt, og nedlaxgger derpaa Jorden igien til Foderurter. Men disſe Foderkobler fortarer en ſtor Deel af Giodningen, da Kloveren uden ſtork Gisdſkning ikke ſaa ofte kan lykkes derpaa. Foderavlens og Staldforingens Hoved⸗ henſigt, at forſkaffe hele Arealet en ſaameget rigeligere Giodſkning, tilintetgiores, og den ellers urimelige Indvending med Foderavlen, at den fordrer for megen Giedning, er i dette Tilfœlde paa en vis Maade grundet. Derneſt bortfalder ogſaa den anden Hovedfordeel, nemlig Afvexlingen mellem gronne og kigernebœerende Afgroder. Brak⸗ ken maa blive liggende ubenyttet, eller Ageren forvildes. Kun i hele Marken og bragte i det almindelige Omlob kunne gronne Afgroder, foruden Jordens chemiſte Forbedring, ved Giodningen tillige fremvirke den mekaniſke, ved at ſkiorne den, og paa ſamme Tid vedligeholde dens Reenhed.

Derfor kan Foderdyrkningen i ſarſkilte Kobler kun anſees ſom et meget feil⸗ fuldt Hielpemiddel, hvorved man i Mark⸗ og Kobbelbrug ſkaffer ſig nogenlunde Hielp til Qvaegfoder, men ſom derimod er aldeles henſigtsſtridig ved den almindelige Stald⸗ foring i det Store. En forholdsmaesſig liden Kobbel nor ved Gaarden, beſaaet med perennerende Foderurter, f. Ex. Lucerne eller andre Greesarter, der kunne ſlaaes, kan undertiden vare ganſke beqvem endog ved den fuldſtandige Staldforing, da den kan bruges til at give Foder imellem begge Kloverſlatt.

§. 391.

Det andet Foderdyrkningsſyſtem er det, ved Trevangsbruget at tage disſe Planter iog i Stedet for Brakken. Vi have allerede talt om dette fornemmelig ved Schubart udbredte Syſtem, om dets Muligheder og Vanſkeligheder. Herved miſter Agerbruget ingen Giodning; meget mere giver Kloveren Ageren nye Krafter, naar den kun ſtaaer godt, reen og tatſluttet. Men dette kan man ved bemeldte Sad⸗ ſkifte kun vente paa en meget frugtbar og for Kloveren ſcrdeles pasſende Grund, og dog kun under den Betingelſe, at den blot hvert niende Aar kommer igien paa ſam⸗ me Mark. Det har kun alt for ofte viſt ſig, hvor uſikker Kloverens hekdige Frem⸗ vart er, og hvor utilſtrakkelig dens Afgroder ere, i de Avlsbrug der fattes Enge,

Xx 2 til