Staldforin⸗

gens Forbin⸗e delſe med for⸗I

346 Staldforingsſyſtem.

i Begyndelſen veere mere pasſende, hvorfra man da ſaa meget lettere kan gaae over til Staldforing. Derimod bliver denne ſtedſe fordeelagtigere i det Forhold, hvori Jordens Vard ſtiger, og hvori man gier ſtorre Udlag for Agerbruget.

Staldforingen pasſer allermindſt paa en meget ſandet Grund, ſom indeholder mindre end 25 Procent Leer og Muld. For dette Jordsmon er den ſaakaldte Hvile⸗ eller Grasvaxt og Grasgang ſardeles gavnlig, at den derved kan faage det Sam⸗ menhold, ſom den ved for megen Bearbeidning ganſte taber.

Denne Jord pasſer ſig ogſaa mere for Faar end for Hornqvag, da hines Staldforing for det forſte endnu ikke vil udbrede ſig og i det mindſte ikke pasſer paa denne Grund. Dyrkningen af Fodervaxter til Brug om Sommeren er i torre Aariu⸗ ger meget uſikker paa denne Grund, ſelv da naar man har tilſtrakkelig Giedning, hvor ſikkert end Foderrodder derpaa kunne avles til Vinterbrug.

4§. 389.

Man ſkielner mellem heel og halv Staldforing. Ved denne ſidſte forſtaaer man ikke— hvilket ellers undertiden finder Sted— at en Deel af Beſceningen bli⸗ ver ſtaaende paa Stald, medens den anden graeſer, men at Qveget daglig tildeels grasſer, tildeels ſtaldfores. Denne halve Staldforing have mange anſeet for den fordeelagtigſte i Henſeende til Qvagets Benyttelſe, og derved havt den ſtorſte For⸗ deel af Meieriet. Det er ogſaa naturligt, at Qvaget faaer mere Lyſt til at ade ved denne Forandring, og at dets Fordoielſe ſtyrkes. Den fortiener iſcrr at anbefales der, hvor man formedelſt muligt indtraœffende Overſvommelſe eller af andre Aarſager ikke med mere Fordeel kan benytte et for langt bortliggende Overdrev, der dog ikke forſlaaer til Sommeren over fuldkomment at nare det nodvendige Hornqvag.

§. 390. Staldforingen kan foretages og forbindes med forſkiellige Dyrkningsſyſtemer. denne Henſeende mage vi giore en tredobbelt Forſtiel.

ſtiellige Mark⸗ Den forſte og aldſte Maade til at frembringe Foder er den i egne Foder⸗

ſyſtemer.

kobler eller Kloverhaver. Dertil har man ſom ofteſt valgt ſaadanne Kobler, der laae naœr ved Gaarden og deri dyrket treaarig Klover, ſom for det meſte benyttedes

gron, allerede i det forſte Aar, da den var ſaaet med Saden, eller man har ogſaa brugt

Giedin henſis den es erid Hove ken 101 brag d Forbin paa ſirn 8 fuldt til Oe forin t. med 2 kan e

kan le⸗

B Plan a ved. miſte naar 1a ſlifter dog k. me M daxt—