emt Crenat Sommeren

delig indfort ſerne herpan ere ſaa ſtot Staldforing, for Privat⸗

Seld Jar⸗

zuelſe, hvor⸗ i privatoeco⸗ zmor end for

J mange l Opdrat og r dette i en fordi Sad⸗ um ofte i det e Smer kan produktionen es Paaſtand, uagtet paa t g Aar ſiden di Oſtindien, pris er i Ul⸗ me deraf, at foroget Folke⸗ aa man ogſaa jkte umiddel⸗ bart,

Staldforingsſyſtem. 345

bart, men dog middelbart kan fremvirkes ved Staldforingen, da derved ſtorre Grasgange blive tilovers til Faarene. Om de dyriſke Produkter for Reſten ved en hoiere Kultur ſkulde falde i Forhold til andre Ting, er endnu problematiſk, da Kon⸗ ſumtionen deraf tiltager i Forhold til den ſtorre Mangde, hvori de frembringes, fordi Nationaloeconomie og Rigdom, ſaavelſom Befolkningen paa ſamme Jid tilta⸗ ger dermed. Men j intet Tilfellde kunne de falde under deres naturlige Priis, d. e. den, der erſtatter Omkoſtningerne ved deres Frembringelſe og giver en billig For⸗ deel, fordi den mere anſtraengte Frembringelſe deraf i ſamme Hieblik vilde ophore. Staldforingsbruget ſtraber desuden ikke alene at frembringe en ſtorre Manngde dyri⸗ ſte Subſtantſer, men ligeſaa meget at ſpare Jord til vegetabilſke Frembringelſer og til Forogelſe af den dertil nodvendige Giodning.

§. 388.

Det ſynes altſaa, at de Grunde man anforer mod Staldforingen og den der⸗ Staldforin⸗

med nodvendigen forbundne hoiere Agerdyrkning— om hiin ellers ſkal vœre af Va⸗ righed— at vere uden Vigtighed, naar man betragter dem hver for ſig. Imid⸗ lertid kunne de dog tilſammentagne, i enkelte Tilfallde, for det forſte fraraade dens Indforelſe og forſvare Qvaxgets Graesning ved en god Markinddeling. J de Egne, hvor man endnu er ganſke ubekiendt med Grebene ved Staldforingen, hvor man moder Fordomme og Modbydelighed derfor ſaavel hos Tieneſtefolk, ſom hos dem, til hvilke man maa overdrage det ſpecielle Opſyn, udfordres i det ringeſte et meget ſtrengt Tilſyn, ſom maaſkee ikke ethvert Individ kan ofre denne Green af Avlsbru⸗ get, iſcer naar endeel andre nye Indretninger foretages. Der maa man enten forſt ſelv danne Folkene dertil eller lade Formanden for Qvagets Rogtning komme fra en anden Egn.

Ikke i og for ſig ſelv, men med Henſyn paa det hoiere Agerbrug ſom forbin⸗ des dermed, fordrer Staldforingen en betydelig ſtorre Drivts Capital. Men iſcer vil den vare mindre anvendelig der, hvor man aldeles ikke behover at ſpare paa Jord, men har endog til Overflodighed deraf, fordi man, ſelv ved dens mindre intenſive Dyrkning, ikke er i Stand til at tilveiebringe det Arbeide og det Udlaeg, ſom udfordres dertil. J dette Tilfalde vil Vexelbrug med Grasgang i det mindſte

Forſte Deel. X x i Be⸗