344 Staldforingsſyſtem.

ligeſaa godt ſom Grasſmorret derfra. Vel kiender jeg endnu intet beſtemt Exempel derpaa, fordi Smorret, der hvor man ſtaldforer i det Store, ſtrax om Sommeren ſelges med ſtorre Fordeel.

§. 387.

9) Endelig har man ſagt, at derſom Staldforingen blev almindelig indfert iet Land, vilde Torvene overlasſes med Kiod⸗ og Fedevarer, og Priſerne herpaa altſaa falde ſaa meget meer, da Afſeetningen herpaa aldrig kan verre ſaa ſtor ſom paa Sad. Den ſtorre Capital, der i Agerbruget anvendtes til Staldforing, vilde folgelig bœre mindre eller endog ingen Renter, altſaa vare tabt for Privat⸗ og Nationalformuen og unddraget Agerbruget eller andre Naringsveie. Selv Jor⸗ dens Capitalvcerd vilde ſnarere tabe end vinde derved.

Svar: Uden at indlade mig paa den falſke ſtatsoeconomiſke Anſkuelſe, hvor⸗ fra denne Indvending mage verre udſprungen, vil jeg blot beſvare den i privatoeco⸗ nomiſk Henſeende. J de fleſte Lande ere Torvene flere for Kisd og Smor end for Sad, fordi hine Varers Transport ved lige Vardi er mindre koſtbar. J mange Egne har man derfor ofte fundet det fordeelagtigt at opfore Saden til Opdraet og Fedeqvaget, fordi den da bortfortes af dette Produkt ſelv. Vel har dette i en Rad af Aar ikke verret Tilfaldet, formedelſt de politiſke Konjunkturer og fordi Sad⸗ produktionen ingenſteds har overſteget det, man ſelv behovede; men fordum ofte i det ſydlige Tydſkland og i nogle franſke Provindſer. Det let transportable Smar kan aldrig ſavne Afſctning, naar det er godt. J Holſteen, hvor Smorproduktionen i de ſidſte 15 til 20 Aar betydeligen har tiltaget, endog, efter Nogles Paaſtand, over en Trediedeel, er Smorrets Priis ikke deſtomindre ſtedſe ſteget, uagtet paa ſamme Tid Udforſelen deraf fra Meklenborg ſaare meget forogedes. For 3 Aar ſiden aabnede ſig for hiint Land et nyt og meget fordeelagtigt Smormarked i Oſtindien, hverhen det ſendtes i ſmaae Leerkrukker. Smorrets og Fedevarernes Priis er i Al⸗ mindelighed ſteget, ſelv i Forhold til Sadens, hvilket ſynes at komme deraf, at udyrkede Egne, der hidtil ene benyttedes til Qvaegavl, ere ved en forsget Folke⸗ merngde blevne mere opdyrkede og anvendte til Sœdavl. Herved maa man ogſaa

kage Henſyn paa Uldens hsiere Priis, hvis forogede Frembringelſe vel ikke umiddel⸗ bart,

bart, Grasgot heiere ſt ſuntion fodi Ran ger der den, de dell, fis Staldfot ſte Subr⸗ til Fotejt

15 med nors righed lertid kur Indfor 3 hvor n n moder ga hvilke urn ſtrengtlt get, iſt ſelb dar anden(e

5 des der a vil den Jord, intenſiv ſom udfc

Korſt