ar vel ogſaa df de lengſt

nhed, og naar n Plads, der g ikke et lige d, eller man ſſctning, og

o t nodes til at

pan Tordens a foraarſager et ved at lade om det gras⸗ in velindret⸗ Derimod er lettere mulig n behover at kan giore den

Fodervarterne

h at Kloveren nſeende ti Ru⸗ ts Undergang. nerfoder, ſaa kunde hande, s, dog ei gah il. Kloveren

kom⸗

Staldforingsſyſtem. 3483

kommer egenklig ikke tidlig nok, for dermed at kunne begynde den gronne Foring, og imellem den ferſte og anden Slet deraf indtrader en Periode, hvori den enten bliver for gammel eller endnu er for ung til at bruges med Fordeel. Efter den anden Stet fattes Foderet ganſke, om man ellers vil ſaae Vinterſad derefter. Et velindrettet Staldforingsbrug maa altſaa uomgangelig have forſkiellige Voexter, der, naar det behoves, kunne trade i Stedet for gron Klover, men ellers benyttes paa anden Maade, hvortil fornemmelig Vikker, og, paa tor Grund, Boghvede og Spergel pasſe ſig; derſom man ellers ikke har ſeerſkilte Foderkobler beſagede til fleeraarig Brug med Lucerne og Eſparcette, eller kunſtige Groesenge. J det Tilfalde at Klo⸗ veren bortfryſer, hvilket man neppe kan tanke ſig ved en god Dyrkning, kan denne Mark ſtrax beſaaes ſtykkeviis med Vikker, hvoraf man ſaa meget lettere kan have Sed i Forraad, da de kunne holde ſig i ti og flere Aar. §. 386.

3) Efter de Erfaringer, ſom man iſer i Holſteen har giort, er Smor af det ſtaldforede Qveeg ikke ſaa godt og holder ſig ikke heller ſaa lange, ſom Greesſmor⸗ ret. Og da det ved en ſtor Beſcetning er Landmanden ſaa vigtigt, at vedligeholde en fordeelagtig Mening om ſit Smor, og ikke at komme i Forlegenhed i Henſeende til dets Afſetning, ſaa er allerede dette en gyldig Indvending imod Staldforingen.

Svar: Bed de faa Forſog, ſom man i Holſteen har giort med Staldforing i det Store, har dette virkelig vœret Tilfœldet. Men ved et af de meeſt bekiendte er det notoriſk, at man ikke har iagttaget den Reenlighed, ved hvilken de holſteenſte Meierier ellers udmerrke ſig. Desuden var ogſaa Foderet ſlet og beſtod, formedelſt den ſlet valgte Sœdfolge, meer af Agerkaal og andet Ukrud, end af Klover. Viſt nok er det vanſkeligere at holde Koernes Yvre rene ved Staldforing end ved Grgesning, og der maa altſaa tages flere Forholdsregler for at undgaae Ureenlighed i Melken, hvilket man ikke, uden den ſtrangeſte Opſigt, kan vente af Folk, ſom ere Sagen fiendſfe. Men hvor den tilborlige Foranſtaltning ſkeer, har Melk og Smor en lige ſaa aromatiſk Smag ved Staldforingen, ſom naar Qveeget grasſer; det er ligeſaa fedt og har alle andre Egenſkaber, ſaa at man ſikkert kan vente, at ſaa⸗ dant Smer, tilberedt med den i Holſteen almindelige Omhyggelighed, holder ſig

lige⸗