348 Staldforingsſyſtem.

til Sommer og Vinter at kunne fore Qvaget lige ſterkt. Dette Syſtem kunde derfor tr, ikkun vinde Fremgang i enkelte lykkelige Egne, men maatte ſom ofteſt opgive, tillige⸗ Lert 34 med dette, ſelve Staldforingen. Mislykkedes Kloveren tilfoldigviis eet Aar, hialp dn all vindſkibelige Landmeend ſig frem ved at ſaae Vikker eller andet Blandingsfoder, eller noirte t ved at opfore Erterne. Men da dette Uheld jevnligen indtraf og ikke ſyntes at veere

afhangigt af Tilfeldet, men tydelig at ligge i Sagen ſelv, ſaa var man nodt til at 4 forlade det, omendſkiondt mange i lang Tid haardnakket hang ved det, indtil deres Marker vare ganſke forvildede. 4 §. 392. Dms Det tredie, blandt de hidtil forſogte eneſte heldige Syſtem, hvorpaa man jeg for ved at indfore Staldforingen ene kan giore Regning, er Frugtvexelen. Ved V Miäforo dette dyrkes Kloveren ſtedſe i en ſtark og dyb bearbeidet Jord, ſom endnu beſidder Sheentlic Giodningens hele Kraft, og der kunne ſom ofteſt flere Fodervaxter om Sommeren ſine Vat

komme den til Hielp ved Staldforingen, og atter andre folge om Efteraar og Vin⸗ V ter, ſaa at Qveget hele Aaret igiennem forſynes med en rigelig og ſaftig Naring. ages ena Vi have allerede udforligen udviklet de Grunde, hvorpaa dette Syſtem beroer, og derefter ville ſige det Hvrige, naar vi komme til at tale om hver enkelt Plantes Dyrkning Hayr og Qvagets Foring, ſaa at vi ikke behove her at ſige meer derom. V tlue deis §. 393. nnde da

Derfor ville vi her kun angive de Sadſkifter, ſom man efter Vangenes Antal V bor valge, for med den ringeſte Opofrelſe af ſalgelige Frugter, at kunne forſkaffe n

ſig den ſtorſte Mangde Foder og Giodning. Vi forudſatte en leerblandet Grund, V ſom i det mindſte indeholder 30 Procent Leer og Muld, der kunne afſkylles, og i det hoieſte 70 Procent Sand, og i Almindelighed kaldes Hvedejord af anden Klasſe eller Bygjord af forſte og anden Klasſe, eller og god Middeljord. Paa en mere ſan⸗ det Grund, der indeholder 25 a 30 Procent afſkylleligt Leer, lykkes Kloveren i de fleſte Aar ved tilſtrakkelig Giodſkning, men er dog ſaa uſikker i torre Aaringer, at man ikke tor giore Regning paa den, naar hele Arealet eller enkelte Vange beſtaae af for los Grund; derfor vil det, ſom allerede er bemarket, vare ſikkreſt at grasſe Qvaget paa Godſer af dette Slags. Forreſten maa man ved Valget af de Frug⸗ ter,

ees der iſcr a⸗ da dens C tid, naora man ikker

nu ſaae 82

RK