338 Staldforingsſyſtem.
§. 376.
3) Staldforingsbruget kan hurtigere verle med den Jord, ſom det bruger til Qvaegfoder og til Sadavl og folgelig i deſto hoiere Grad opnaae alle Vexelens Fordele. Det kan dyrke Foderet i den Orden og Folge, at Dyrkningen af ſalge⸗ lige Frugter, iſcr af Saden, ogſaa i denne Henſeende tilfoies ſaa lidet Afbrœk ſom muligt, nemlig derved at det tager Foderafgrsderne kun ſom Forberedelſe til Saden, og vedligeholder Ageren derved i fuldkommen Reenhed, Skiorhed og Kraft, hvorved Brakken altſaa ſaa meget mindre behoves, og dens Virkning rigelig erſtattes.
§. 377.
4) Det kan til alle Aarets Tider give Qveeget en ſterk, kraftig og velſma⸗ gende Naring— naar det nemlig paa tilborlig Maade indretter Forholdet og den Orden, hvori de dyrkede Foderverter folge paa hverandre— altſaa kan det ſtedſe holde det ved lige Krafter og Sundhed, og folgelig i en hoiere Grad af Gaynlighed. Det Avlsbrug derimod, ſom grasſer Qvaget, kan formedelſt Aarenes ulige Frugtbarhed ikke giore det ſamme, uden en ſtor Overflodighed af Græsgange.
Staldforingsbruget er nemlig i Stand til at ſpare en Deel af Sommerfoderet fra det ene Aar til det andet, fra det rigere til det fattigere, da det er meget gavn⸗ ligt og behageligt for Qvoget, naar de om Sommeren faaer tort Foder tilligemed det gronne. Derved altſaa kan det ikke aleneſte fremvirke hiin altid lige Nœring, men endog holde alle andre Avlsforhold i den fuldkomneſte Ligevagt, da det tor giore Regning paa en lige ſtor Masſe Giodning i hvert Aar, ligeſom det, naar det har Foder i Forraad, ogſaa har det i ſin Magt, at holde en ſtorre Beſcetning, ſaa⸗
fremt dette ſyntes fordeelagtigt, enten med Henſyn paa Fordelen deraf eller paa Giod⸗
ningen. § 378.
5) Endelig er det ikke alene viſt og afgiort ved utallige Erfaringer, at Qva⸗ get ved tilborlig Behandling kan blive fuldkommen og ligeſaa lange friſt paa Stald, — iſr naar man undertiden lader det bevaege ſig paa en aaben Plads, ved Van⸗ ding eller Foring,— men beſkyttes endog derved mod mange af de farligſte Syg⸗ domme, for hvilke det grasſende Qoaeg er udſat. Det er ſaaledes f. Ex. ikke udſat
for
far de ſu atn disſes e afgior
for lige
21 Betentt hidindd hed g81 nes at
C i maul
S ger en ta iBererF. ningen vedernge
10 bar wi vorpet hvorond
( huggeit og Giehs end detau nagte/ ſtor, ſeß