det beuger le Vexelens

aft, hvorved ttes.

g og velſma⸗ oldet og den tſtedſe holde lighed. Det Frugtbarhed

wmmerfoderet meget gavn⸗ der tilligemed lige Nering, da det tor tt, naar det atning, ſaa⸗ er paa Giod⸗

ger, at yc⸗ paa Stald, ,, ved Van⸗ zuligſte Ehg⸗ Ex. ilke udſet for

Staldforingsfyſtem. 339

for den farlige Miltbetcendelſe og langt meer betrygget imod ſmittende Sygdomme, ſaa at man i Egne, hvor Staldforing overalt er indfort, ikke behover at frygte for disſes almindelige Udbredelſe. J det mindſte har Staldforingen i denne Henſeende afgiorte Fortrin for Markbrugets Grœsning, om end mange maatte anſee Qveget for ligeſaa fuldkommen beſkyttet ved en ſund Kobbelgreesning.

§. 379.

Uagtet disſe, Staldforingens umiskiendelige Fordele har man havt mange Betankelig⸗ Betankeligheder og giort flere Indvendinger derimod, der ſynes vigtige nok til Lenude hidindtil at hindre den almindeligere Indforelſe. Forbigaaende dem, hvis Urigtig⸗ gen⸗ hed og Ugrund af ſig ſelv falder i Ginene, ville vi her kun underſoge dem, ſom ſy⸗ nes at vere af ſtorre Vigtighed. Disſe ere folgende:

1) Foderurternes Dyrkning fordre flere Hander og flere Arbeidsdyr end det i mange lokale Forhold kunde vore oekonomiſk rigtigt at anvende derpaa.

Svar: Dyrkningen af de til Sommerſtaldforing brugelige Varxter foraarſa⸗ ger en ganſke ubetydelig Forogelſe af Arbeide. Ved Kloveren kommer intet videre i Beregning end netop dens Saaening, og, hvis man ſelv avler Froet, da ogſaa Terſk⸗ ningen, hoilken iſcer er meget ubetydelig, naar man til eget Brug kun aftgerſker Ho⸗ vederne og udſaaer Froet i Avnerne.

Dyrkningen af Fodervikkerne er ikke betydeligere, da Ploiningen dertil ikke var mindre nodvendig paa Brakmarken. Arbeidet ved andre Fodervaxters Dyrkning, hvorpaa man laggger ſtor Vagt, kan ikke tilregnes Sommer⸗ men Vinterforingen, hvorom her egentlig ikke tales.

§. 380.

2) Foringen paa Stald eller i Qvaggaarden udfordrer, fordi Foderet ſkal hugges, tilkiores fra Marken og lagges for Qveget, ligeſaa vel ſom Stroeningen og Giodningens Udkisrſel, et betydeligt ſtorre Antal Menneſker og flere Arbeidsdyr, end det grasſende Qveegs Pleie.

Svar: Denne Indvending er vel den vigtigſte, da man aldeles ikke kan negte, at dermed er mere Arbeide forbunden. Imidlertid er Forſkiellen dog ikke ſaa ſtor, ſom den forekommer dem, der ikke ere bekiendte med en god Indretning og Frem⸗

U u 2 gangs⸗