teller anden de alminde⸗ rykker denne en Soiling,

aee, og ikke der ſaadanne , ſom fuld⸗ wags Natur af Naturens af et Stykke

ſtorſte pas⸗ zde ſom Be⸗ og Udvidelſe „jo mere de rt ringe i en ndvikle ſig. kke oppebies, derimod er ges Toppens igt iagttages te disſe Vax⸗ tad af Fuld⸗

hindrer dens

Her⸗

Staldforingsſyſtem. 3 37

Overeenſtemmende med Erfaring opnaaer man herved, at Qveeget kan fores ligeſaa rigeligt og fuldkomment paa i det hoieſte Halvdelen af det Areal, der udfordres, naar det grasſes,— forudſat at Ageren er af ſamme Godhed og i ſamme Kraft— og at man folgelig ſparer i det mindſte Halvdelen af Arealet til andre Wiemed eller til derpaa at fode mere Qvag.

§. 375.

2) Giodningen, for hvis Skyld Qvexget for det mſs Haldren kan kun ved dette Avlsbrug paa det fuldkomneſte benyttes.

Ved ethvert Greesgangsbrug tabes altid den ſtorſte Deel af Sonneetgiohnig⸗ gen. Paa Markbrugets vedvarende Graesmarker taber Agerbruget den ganſke, ſelv uden at den betydeligt ophielper hine, da vi ikke bemarke, at gammel uopbrudt Over⸗ drev, hvor Hornqpvegget beſtandig graesſes, tiltager i Kraft i Forhold til den derpaa faldne Giodning. Denne har ofte kun den Virkning, at den gier de Steder, hvor⸗ paa den faldt, i flere Aar modbydelige for Qvaeget; derfor har man ogſaa ofte opmuntret Rogterne til at ſamle denne Giodning og benytte den til deres Fordeel. Ikke ſaa ganſke tabes den paa Kobbelbrugets Grœsmarker. Imidlertid bortodſles dog den allerſtorſte Deel deraf, og Ageren faaer ikke den Kraft, ſom den vilde erholde, der⸗ ſom den ſamme Giodning, tilborligt tilberedet, blev indblandet i den. Da den ud⸗ ſpredt ikke kan kvmme i en ſaadan Gicering, ſom fremvirker en conſiſtent Masſe, ſaa oploſes den for ſtorſtedelen i gasformige Dunſter, og Reſten bortſteves eller fortce⸗ res af Inſekter. Tabet bliver ſtorre, jo lœngere Ageren ligger til Grees; derimod benyttes den bedre, der ſnart nedploies. Giodningen kommer dog aldrig ſaa meget

tit Gavn, ſom naar den tilborligt blandes og noie forbindes med Halm, hvorved denne ſelv bliver til en virkſom Giodning Kun ved Staldforing opfanger man alt hvad Dyrene lade falde, bringer dette forbundet med Stroelſen til den rette Grad af Gigring, og forebygger den alt for tidlige Oplosning og alt for ſtarke Bortdun⸗ ſten. Endelig har man det i ſin Magt at bringe denne Giodning i ſin rette Gice⸗ ringsperiode paa den Ager og paa den Plet, hvor den ſtifter ſtarſt eta og hvor man til hele Avlsbrugets Tarv, meeſt behever d den.

Foerſte Deel. Uu§ 376.