336 Staldforingsſyſtem.

lig i nogle Egne. Her er ikke Stedet til at tale om Fordelene ved den ene eller anden

Methode, da vi her kun betragte denne Foringsmaade med Henſyn paa de alminde⸗

lige Avlingsforhold. De Tydſke have forreſten ikke noget Ord, der udtrykker denne

Foringsmaade, ved hvilken Foderet tilbringes. Engellanderne kalde den Soiling,

uden Henſyn paa Sted og Maade, hvor og hvorpaa den ſkeer.

§. 374. Staltforin⸗ Dette Avlsbrugs ſtorre Fordele ere folgende: gehs Gordekt 1) Det behosver et meget mindre Areal til at fode Qvaget.

a) Fordi det paa tilborlig Maade tilbereder dets til Foderapl beſtemte Agre, og ikke overlader Grasſets Frembringelſe blot til Naturen, men frembringer ſaadanne Vaxter derpaa, hvad enten dette ſteer ved Saaening eller Plantning, ſom fuld⸗ kommen ſvare ſaavel til Jordens ſcrregne Beſkaffenhed, ſom til det Qvags Natur hvortil de ere beſtemte. Herved benytter det ſig ſaa meget muligt af Naturens Produktionskraft, og uddrager en meget ſtorre Qvantitet Naring af et Stykke Jord, end dette ellers vilde frembringe.

b) Fordi det lader disſe Foderplanter opnaae deres fulde Vart, og den ſtorſte pas⸗ ſende Grad af Udvikling, i hvilken de ſaavel med Henſyn paa Mangde ſom Be⸗ ſkaffenhed give den ſtorſte Afgrode. De fleſte Foderverters Udvikling og Udvidelſe ſfrider nemlig frem indtil et viſt Punkt, og ſkeer hurtigere og ſtarkere, jo mere de nerme ſig dette hoieſte Pu⸗kt. J deres forſte Ungdom er denne Tilvaxt ringe i en vis beſtemt Tid, men bliver ſtœrkeſt, naar Blomſten begynder at udvikle ſig. Derſom denne Tidspunkt, hvilket er Tilfaldet ved Grasningen— ikke oppebies, ſaa kan den ſtorſte Afgrode ikke opnaaes. Saaſnart Blomſtringen derimod er gaaet for ſig, voxer Toppen ikke meer, og i det Frset danner ſig, forringes Toppens nerende Evne. Denne heldige Tidspunkt kan folgelig kun tilborligt iagttages ved Afhugningen. Uſvakkede, ved ikke at have ſat Kicerne, gier da ofte disſe Vax⸗

ter forogede Skud, ſom man da atter lader komme til den ſamme Grad af Fuld⸗

endelſe. 1

c) Fordi derved afvœrges, at Qvaget ikke nedtrader nogen Plante eller hindrer dens Fremvart, hvilket til megen Skade finder Sted ved Grasningen.

Her⸗

1 lieſas naar der og etn 1 til derp

dette As

9 gen. 9 Men att⸗ drev, faldne ſ paa dent Rogtern⸗ ganſte d allerſte ſon den ſpredt i ſaa ople tes af as bonyttei tit Gav denne ſe hvad D. ef Giar ſten, ringspe

man til

Korſ