326 Frugtvexelen.

hvilke den dybe Ploining aldrig bliver ſkadelig, og i hvis Skygge den opploiede Jord forbedres.

3) Dernafſſt iagttages den Hovedregel, at to halmbarende Afgroder aldrig komme umiddelbart efter hinanden, men ſtedſe adſkilles ved en Mellemfrugt. Skeer der en Undtagelſe heri, maae det vorre ved Sadſkiftets Slutning, naar Frugter, der ſkulle behakkes, folge derefter, ved hvilke Jordens Forvildelſe eller dens Hardelſe blev uſkadelig. Valget af denne Mellemfrugt beroer paa Vangenes Antal og Avlings⸗ forholdene. Den kan verre Klover; den kan beſtaae af Balgfrugter, Olieplanter, eller af enhver anden, der kun ikke horer til Grasarterne. Da det imidlertid for det

4) er en ubetinget Fordring, at Klsveren nedlagges i et fuldkommen reent, ſterkt bearbeidet og giodet Jordsmon, ſaa ſaaes den ſom ofteſt i den Afgrode, der folger de behakkede Frugter, og finder altſaa ſin Plads i det tredie Aar efter disſe. Her vil den ſaare ſielden mislykkes, naar man ellers forholder ſig rigtig ved dens Saaening. Den giennemtranger dette endnu i Dybet ſkiore Jordsmon ſaaledes med ſine Rodder, at Vinterens Umildhed aldeles ikke kan blive den ſkadelig. man ellers ſiger, viſt nok overeensſtemmende med Erfaring, at Jorden tratttes ved at bœre Klover, ſaa er dette aldeles ikke Tilfœldet her, da tyveaarige Forſog have lert, at den ſtedſe er blevet bedre og bedre ved at komme igien hvert fierde Aar. Denne Klover kan enten benyttes i eet Aar eller tiene til Hoſlet i to Aar. J det for⸗ ſte Tilfaxlde tilberedes den i Almindelighed til Vinterſcœd ved een Ploining, hvilket bedſt ſkeer med Snitploven. J det andet Tilfgelde kunde man undertiden give Vaar⸗ ſod Fortrinnet, iſcr naar man onſkede at hugge Klsveren tre Gange, eller om Efter⸗ aaret vilde benytte den til Grasning. Imidlertid er dog denne toaarige Kloverſtub ſaa pasſende for Vinterſœden, at man ſom ofteſt giver denne Fortrinnet. Den kan ogſaa ved Hielp af Snitploven og ved ſiden at bruge den lille Exſtirpator tilberedes J nogle Tilfalde kan denne Klover endnu blive liggende til

Og naar

paa det fuldkomneſte. Greesning i det tredie Aar, hvorefter der da maa folge Havre, eller Ageren ploies flere Gange til Vinterſad.

5) Ved

iſterſt endnu⸗ afhl dre Va at den Dyrkni

ſag anb groder heidend lykkes men de maade, der jeg

dog ſtr efter m Bonne⸗ derne, Likker ganſte

lonne d

ning al fordi d nodnes enes he ploies, Paaute