oiede Jord

der aldrig t. Skeer drugtet, der 8 Hardelſe og Aplings⸗ Nieplanter, dlertid for

mmen reent, grode, der efter disſe. g ved dens aledes med

Og naar trattes ved Ferſog habe fierde Aar. J det for⸗ ng, hoilket give Vaar⸗ er om Eſter⸗ ze Kloverſtub Drn kan por tilberedes liggende til geren ploie

5) Led

Frugtverxelen. 327

5) Ved langere Omlob, eller naar man vil frembringe Foring og Giodning i ſtsrſte Maœngde og bringe Ageren til den hoieſte Kraft, er det meget fordeelagtigt at endnu en ſaadan Afgrode bringes ind imellem, ſom ikke modnes, eller ſeetter Kicerne, og afhugges medens den endnu er gron, hvortil Vikker og Boghvede, fremfor an⸗ dre Varter, ere pasſende. Deres Stubbe efterlade Jorden i en ſaadan Tilſtand, at den nu er fuldkommen forberedet til at give de rigeſte Afgroder af Vinterſced. Ved Dyrkningen af disſe Vaxter finde fornemmelig ogſaa

6) to Afgroder Sted i eet Aar. Vel kan man ved dette Avlingsſyſtem og⸗ ſaa anbringe dem i forſkiellige andre Vange; imidlertid kunne dog disſe dobbelte Af⸗ groder i vort Klima og i ſtorre Avlsbrug, der ikke ere overflodigt forſynede med ar⸗ beidende Krafter, ikke ſaa almindeligt anvendes, ſom Mange have paaſtaaet. Roerne lykkes vel undertiden meget godt hos os, naar de ſaaes i Vinterfœdens Stubbe, men deres Sagening maa hurtig fuldendes i den ſaa travle Hoſt. Den Fremgangs⸗ maade, man nylig har anpriiſt, om Foraaret at ſaae Gulerodder i Vinterſaden, kien⸗ der jeg ikke af Erfaring, og finder den heller ikke omtalt hos Englœnderne, ſom dog ſtraœbe hyppigt at frembringe dobbelte Afgrsder. Hvor en dobbelt Afgrode, efter min Erfaring, uden Nsie kan finde Sted, er paa en radſaaet og behakket Bonne⸗ eller Maismark, hvor der med megen Fordeel kan ſaaes Roer imellem Ra⸗ derne, efter at hines Bearbeidning er tilendebragt. Vikkeageren berrer forſt gronne Vikker og derefter Boghvede, der ligeledes afhugges gron og i Almindelighed lykkes ganſke fortreffelig, eller ogſaa Vandroer, ſom kunne ſaaes betimeligt nok og rigelig lonne deres Bearbeidning.

7) Skal ved de lœngere Omlob giodes to Gange, ſaa gives den anden Giodſt⸗ ning aldrig til en Sadafgrode, men helſt til en ſaadan, ſom ſkal afhugges gron, fordi dennes Vext aldrig kan blive for frodig, deels ogſaa fordi Ukrudet, der ikke modnes, her paa en uſkadelig Maade ſkyder i Veiret. Giodningen blandes og for⸗ enes her paa det noieſte med Jordsmonnet, naar de gronne Stubbe hurtigt om⸗ ploies, og den taber her ſin forſte Geilhed, ved hvilken den fremdriver de unge Planter for ſtœrkt, og forſt og fremmeſt foraarſager Leieſad.