modificeret helige Ind⸗ engliſchen dc, i hans futterung. Schleſien, Kurland og mau ofte indttaadte 9.

linger, og ori Afgro⸗ ned Stald⸗ esſigt for⸗ dforing i Qvazets f Qvaget. vel i Hen⸗ det Land, ded locale

disſe Aars inne Afgro⸗ de at lette a blot paa m Brakken er ſas fot⸗ vil⸗

Frugtvexelen. 325

vildet Jordsmon, at det ikke er blevet ligeſaa ſkiort og pulveriſeret ved en tilbor⸗ lig Bearbeidning af disſe Afgroder, med dertil pasſende Redſkaber, ſom det vilde have voret ved den rene Brak. Imidlertid ville vi dog tilſtaae, at der kunde gi⸗ ves et Jordsmon, der ved Sadſkiftets Begyndelſe kunde behove at brakkes, men er Brakningen een Gang givet paa tilborlig Maade, kan den aldrig mere behoves. Denne Vang faaer Hovedgisdſkningen, der, overensſtemmende med den Qvantitet, ſom dette Avlsbrug deraf kan give, vilde vare for ſtark for enhver anden Afgrode; derimod kan den aldrig blive det for Frugter af dette Slags. Den virker da tilli⸗ gemed Bearbeidningen til at giore Jorden ſkior og til at udrydde Ukrudet.

2) Efter disſe behakkede Frugter folger i Almindelighed Vaarſad, deels fordi deres ſildige Indhoſtning ikke tillader at Vinterſaden ſaaes tidlig, deels fordi Erfa⸗ ring har lœrt at Vaarſaden giver her, paa den almindelige muldede Leer, en ſtorre Indtagt end Vinterſaden, og desuagtet efterlader Jorden kraftig nok, til ſiden at bœre Vinterſed. Denne Vaarſad kan vore Foraarshvede, Havre eller Byg. Det ſidſte er dog det ſadvanligſte, og egentlig det ſtore toradede Byg eller ogſaa det ſkal⸗ dede og Himmelbygget, der her giver ligeſaa ſtore, ſom visſe Afgroder. Men ſkulde Jorden ikke vare blevet fuldkommen ſkior og reen, fordi man enten havde forſomt til⸗ ſtrakkeligen at behakke Brakfrugterne, eller fordi Sommerveirliget havde veerret vaadt og i hoieſte Grad ugunſtigt, ſaa fortiente det ſmaae ſexradede, i dette uſadvanlige Tilfalde, Fortrinnet, fordi der kunde endnu plsies nogle Gange om Foraaret, inden det blev ſaaet. Dog er denne Ploining i Almindelighed ſaa lidet nodvendig, at Se⸗ den kan fuldkommen vel nedlagges om Foraaret, blot ved een eller to Gange at bruge Exſtirpatoren og Harven, hvorved Arbeidet lettes overmaade meget i denne travle Aarstid.

Mange nare den Frygt, at Vaarſaden, der ſaaes i en ſaa kraftig Jord, vil lœgge ſig, hvilken Erfaring dog nokſom beviſer at vœre ugrundet, naar man kun ikke ſaaer for tykt, ſom her vilde vare ei blot overflodigt, men endog ſtadeligt. Jordens dybe Bearbeidning betrygger mod Leieſed. Og naar Jordsmonnet ſkal giores dybere, ſaa ſkeer det ved at tilberede den til de Frugter, der behakkes, for

hvilke