flagen Forvent⸗ tmindſtet derez eller derded, at ide ham. Kun aturlig levende

Fformigt, og ſet neppe kan Studier. Men dan kan mere katurverdenen Forretninger, rmed.

det vemmelige Sorg og Elen⸗ og Eenhed, jo ſtuelſe tilfreds⸗ dom ſom aaben⸗ Materien frem⸗ Verden efter en

andmanden end eeſter ſtorre og anne, der giorde

het, der blot vell⸗ or Reſignation, nere dannet man nve forladt didſe yrkningen; men er tildeels derrs derne havde er⸗ e og lykkelige i nren, hoilket ile

4 33

Subjektets Evner og Kundſkaber. 15

§. 38.

Den Mand der bliver hine Talenter vaer hos ſig i Forening med denne Til⸗ beielighed, den Vngling, der yttrer Anleeg dertil, vil kunne offre ſig med ſtort Held til Agerdyrkningen, og opnaae det hoiere Maal deri, naar han forſkaffer ſig fuld⸗ kommen Kundſkab derom. Sporgsmaalet er altſaa, hvorledes denne ſikkert kan

erhverves. §. 39.

Man erhverver ſig den udentvivl paa den letteſte og naturligſte Maade, naar en blot ſandſelig og mekaniſk Undervisning og Hvelſe eller egentlig Opdragelſe til Agerdyrkning gaaer foran den videnſkabelige Underviisning. Ikke deſtomindre have vi ſaare mange Exempler paa, at, uagtet Opdragelſe og tidligere Beſkaftigelſe var netop ganſke modſtridende den landoeconomiſke, have Mand af afgiort Talent og Til⸗ boielighed dannet ſig til ſtore Landmand, ved en blot videnſkabelig Underviis⸗ ning, og have endogi vor Tid vundet Forſpringet for œldre indſigtsfulde Landmœnd. Videnſkaben aabnede dem Anſtuelſe, ſom Rutinen overſaae, og ſkœrpede deres Hine til at ſkue det tydeligt og beſtemt, ved hvilket lang HGvelſe havde ladet ſig noie med

en dunklere Folelſe. For det meſte have de vel i Begyndelſen begaaet Feil i enkelte Dele og have maattet betale Lae⸗ repenge, men deri var Manglerne ved den videnſkabelige Underviisning, ſom hidtil fandt Sted ene Skyld.

§. 40.

Ved lige Talenter og ved lige videnſtabelig Underviisning maage dog den have Fortrinnet, hvilken uden Tilſideſctttelſe af den ovrige Uddannelſe allerede i den forſte Ungdom har nydt en Opdragelſe til Landmand. Denne Opdragelſe faaer den femten⸗ aarige Ungling i et meget vindſkibeligt, af mangfoldige Grene ſammenſat, med mange og mange Slags Krafter virkende Avlsbrug, om det endog er endnu meget fiernt fra en hoiere Henſigtsmaœsſighed. Her ſkal han kun erholde de ſandſelige Indtryk af alle Agerdyrkningens Gienſtande og Forretninger, noiagtigt opfatte ved egne For⸗ ſog og Hvelſe Detaillen og Haandgrebenes enkelte Momenter, gve ſig i Rummets, Tidens og Kraftens Vurdering, og danne ſig deraf en Maaleſtok i ſit Hoved. Han

lœrxe her end videre at kiende og eve ſig i Omgang med de arbeidende Menneſker og den

Kundſkaber⸗ nes Erhver⸗ velſe.

Opdragelſe til Land⸗ mand.