Hielpeviden⸗ ſtaber.
16 Subjektets Evner og Kundſkaber.
den Behandlings Maade, ved hvilken man ſikkreſt og meeſt vedholdende naaer fin Henſigt hos dem. Han ove ſig fremdeles i Virkſomhed, Taalmodighed, Vedhol⸗ denhed og Moderation, hvert til ſin Tid, og vanne ſig phyſiſk og moralſk til Agerdyrknings⸗Levemaaaden. Han vakke ſin Opmarkſomhed og hielpe ſin Hukom⸗ melſe ved umiddelbare Optegnelſer i ſin Lommebog og ved at fore en Journal. Der⸗ efter lœre han at kiende Beſtyrelſes⸗Forretningen efter den her indforte Maade, for ſaavidt han dertil kan have Leilighed, og han forſomme i Sarrdeleshed ikke at er⸗ hverve ſig en vis Takt, ved Kiob og Salg, for at kunne bekaempe Liſt med Liſt. Jo mere mekaniſk og poſitivt han her larer Alt, deſtobedre er det maaſkee, naar han ſiden efter ſkal erholde en hoiere Uddannelſe. Kun vaklende og falſke Grunde ſom pleie at anfores for mange Gienſtande, og hvilke den unge Mand, forend han endnu kan prove dem, antager paa Troe og Love, paafafſte ſig blot ſom Fordomme, hvilke med Moie maae udryddes. Saaledes forberedt kan han gaae over til videnſkabelig Underviisting, med det Haab, at opnaae det Hoie og Store. §. 41.
Allerede lange har man ikke aldeles miskiendt Hielpevidenſkabernes Gavnlighed for det hoiere Agerbrug, og da antaget, at Underviisningen deri maatte gaae forud. Af den Aarſag have i Tydſtland nogle unge til Landoeconomien beſtemte Mand op⸗ holdt ſig nogle Aar ved Univerſiteterne, for her at ſtudere det ſaa kaldte Kamme⸗ ralfag. Men disſe Bividenſkaber udfordre, med Henſyn paa Landoeconomien, en ganſke egen Behandling. Det Generelle deraf maae larres fuldſtœendigt og grundigt, for ſaavidt ſom det er nodvendigt, for deraf at udlede alt Specielt. Men i Hen⸗ ſeende til det Specielle forekommer mig kun det henſigtsmasſigt, ſom har ner Hen⸗ tydning paa Haandteringen eller Lœren om denne Haandtering. Ved at udſtrakke denne Lare forvidt, adſpredes Sindet for meget, og ledes bort fra Hovedsiemarket, og den overveiende Tilboielighed, hvilken opſtaaer for et andet Studium i disſe Aar, der ere ſaa ſkikkede til at modtage ethvert Indtryk, kan giore det virkſomme Liv me⸗ get Afbrak; eller ogſaa kan der opſtaae en vis Overfladiſkhed, en ſaakaldet ency⸗ klopadiſt Viden. Foredrages derimod alt med Henſyn paa den ene Gienſtand ſom man har til Diemed, ſaa concentrerer alt Lys ſig derpaa, og den fremſtiller ſig da
A„ ſor
Ae
—
for Ynglit hende Fors habe horte
den Samt!
Ats zf en vides den did ei Gavnlighe
iſten, el⸗
ring, ogjen ſom veddt
ſende, den
Epymémaa
hans tilko
kan desude ſol ved et
de⸗ adoitlet ex. tiene ſig udrage de danne, der ogſaa Kar nomiſte iſte vore da e
git
ten
R
Lorſte