Forſsg.
Lorens Grundloegning.
§. r8. Men de fleſte Phœnomener ere ikke, ſaaledes ſom vi iagttage dem i deres hele Sammenhang, Virkninger af een, men ofte af mangfoldige ſammenſatte Aarſager, der forene ſig. Naar ni af dem ere tilſammen, men den tiende fattes, ſaa paafol⸗
ger heller ikke den Birkning, men ofte en ganſte modſat. For at frembringe et fuldſtoendigt Kornax udfordres: 1) Et ſundt Sodekorn med ubeſkadiget Kime; 2) Jord, ſom er losnet og vel forberedt; 3) Fugtighed i tilberlig Mangde, hverken for meget eller for lidt; 4) Varme i tilſtrekkelig Grad; Dette vidſte Enhver, men nu veed man, at der ogſaa udfordres: 5) Luft, thi i lufttomt Rum udvikler ingen Spire ſig; 6) Ilt(Oxygen) i det rette Forhold, thi i en Luft, hvor den fattes, udvikler heller in⸗ gen Spire ſig; 7) Kulſtof, thi uden denne kommer Planten kun til Blomſtring, men ikke til Frs⸗ dannelſe; 8) Lys, thi uden ſaadant bliver Planten ſyg og hendoer, forend den modnes.
Altſaa er Tilſtedevgrelſen af alle disſe Stoffer og Potentſer, og maaſkee af mange flere, nod⸗ vendig til at frembringe hiin Virkning, eller Ax, og i deres rette Forhold for at kunne tilveiebringe et fuldkomment. Det kan mislykkes, fordi den ene eller den anden af disſe fattes.
§. 19. Erfaringer giore vi enken ved blot Jagttagelſe, naar vi tilborlig lœgge Marke til Legemer og Potentſer, der mo⸗ des af ſig ſelv, til disſes gienſidige Indvirkning, og til Reſultatet; eller ved Forſog, i det vi ſammenbringe velbekiendte Ting, lagge Marke til deres Vexelvirkning, og derved tillige ſaavidt muligt hindre, at intet Uvedkommende eller Ubekiendt, ſom kunde have Indflydelſe paa Udfaldet, blander ſig deri.
Et Forſog er et Sporgsmaal, der forelcegges Naturen, og hvorpaa den uomgicengelig, naar det er tilborligt indrettet, maae give et Svar— var dette endog kun Ja eller Nei.
§. 20. Den Kunſt at giore Forſog har man naſten forſt, i det forrige Aarhundrede, lœrt at kiende rigtig og uddannet. Paa denne grunder ſig dog fornemmelig Menne⸗ ſtets Magt over den materielle Verden, og han kan udſtrakke denne ſaa meget videre,
jo fuldkomnere han gior hiin Kunſt, og jo meer han anvender den. §. 21.
ö
1 fetſtillis ldfaldet! Forſog gt Vig rede man Milliones
ſt Paturfor tgentlige dog, Laren,
8 Naal og kaſte dis tet de ik.
6
og kunne Erfaring virkende ſaa lide ten Tin, lige paa ſeende t vil dar derpaa,
Sorſt


