ni detes hele tte Aarſaget, ſaa paafel⸗

vikler heller in⸗

en iike til Fre⸗

dnes.

nge flere, nod⸗ Id for at kunne r den anden af

ntſer, der mo ller ved

arke til deres Uvedkommende rſig deri ngicengelig, naar da eller Nei.

g Aarhundrede, emmelig Mengt⸗

ga meget videre,

3 21.

Lerens Grundlaegning.

§. 21.

Det fortiener imidlertid aldeles ikke Navnet af et Forſog, naar maͤn lader forſkiellige Stoffer og Potentſer ubeſtemt og umaalt virke paa hverandre og bemarker Udfaldet, uden at afverge Fremmedes Indflydelſe derpaa. Af ſaadanne ſaakaldte Forſog have vi vel mange, og der er viſt nok ogſaa tilfœldigviis derved opdaget me⸗ get Vigtigt og Nyttigt i Naturgrandſkningens tidligere Perioder; men aldrig erfa⸗ rede man derved det, ſom man netop vilde vide, og ſom var magtpaaliggende, og Millioner foretoges frugtesloſt, inden man giorde en Opdagelſe.

§. 22.

Ganſke rene og fuldkomne Forſeg ere naeſten kun mulige i et iſoleert Rum under Naturforſkerens Klokke og i Chemiſtens Laboratorium. Disſe ligge uden for den egentlige Landmands Virkekreds; at udforſke, kiende og noiagtigt at anſtille dem er dog, ſom vi ville fage at ſee, af den hoieſte Vigtighed for Agerdyrknings⸗ Laœren.

§. 23.

Imidlertid kunde vi viſt nok ogſaa vente Forſog af Landmanden, hvor Tal, Maal og Vagt muligſt noiagtigen ere anvendte, og Alt, hvad vi ikke kunne under⸗ kaſte disſe, bemœrket med al den Noiagtighed man formager, og disſe blive, uag⸗ tet de ikke ere anſtillede med den fuldkomneſte Reenhed, dog af Vigtighed.

§. 24.

J Sarrdeleshed gives der et Slags Forſeg, hoilke komme de ganſke rene nar, og kunne anſtilles i Landbruget, i det ringeſte ligeſaa noiagtigen, ſom i mange andre Erfarings⸗Videnſkaber. Disſe ere de ſammenlignende Forſog. Da nemlig de ind⸗ virkende Ting i fri Luft ſielden kunne tilveiebringes eller fiernes efter Tykke, og lige⸗ ſaa lidet kunne maales eller veies, ſaa maae vi, for at udforſte Virkningen af een Ting, der ſtaaer i vor Magt, kun tilfoie og udelade denne Eneſte, i forſkiel⸗ lige paa een Gang ved Siden af hverandre anſtillede Forſog, forandre den i Hen⸗ ſeende til Mangde og Forhold, men vedligeholde alt andet muligſt lige. Udfaldet vil da underrette os om den Andeel, ſom den eneſte forandrede Omſtandighed havde derpaa, og viſe os, om og hvorvidt denne er nyttig eller unyttig til at opnaue en

Ssrſte Deel. B vis