giort ſig be. ſetter Pris deres Stem⸗

bt at daune har grundet ar ſtrabt at ibke blot far rdbrug; thi rbrug kunme det er disſe, iſke Agerdhr⸗ havt et godt Plet og ſtal med Rette piriſke Ager⸗ ofte ilke en⸗ e benytte ſig vild, der for⸗ ied det Meke⸗ r Landmand, re Vexelbru⸗ Oplysninger. fiigt Foreta⸗ de. Thaer, Sprog eller Spoer, fordi er, ſom man eret forlegen for vidtlof

tig

Overſctterens Fortale⸗ X

tig at omſtrive ham. Undertiden har jeg vel endog, hvor jeg har vaeret meeſt i Forlegenhed, dannet et nyt Ord, iſcer naar jeg havde Analogien for mig. Lord Kames ſiger: In arts and sciences, a plentiful source of obscurity and indistinctnels, is the using a word in different senses, without warning the reader of it. Considering what volumes have been composed on agriculture, it is amazing, how little precision there is in the terms of art...... Better coin words than write indistinctly. Saaledes kalde vi f. Ex. ſaavel den Fordybning ſom Ploven gier i Jorden, ſom den opvaltede Jord— Furen. Jeg kalder hiin, Furen, men denne, Pleiſtrimmelen, eller blot Strimmelen, hvor dette ſidſte Ord irke kan misforſtaaes.

Jeg har, for endnu at anfore et Par Exempler, kaldet— Nutzvieh— Gavngvceg, ligeſom vi ſige: Gavntommer; hvoraf naturligviis ikke fol⸗ ger, at den ovrige Deel af Beſcetningen er uden Gavn, ligeſaa lidet ſom den svrige Deel af Treret uden Nytte. Jeg har ſagt— Speandet og Spcendarbeidet— da jeg ibke kunde ſige Arbeide med Heſte og Vogn, fordi det ofte forrettes med Stude eller Tyre, og fordi det undertiden er tvivl⸗ ſomt, hvilket der menes. Hoveriet beſtemmes desuden efter Haanddage og Spoenddage. Ordet Schlag og Koppel bruges ofte ſom enstydende Ord, men da de igien paa andre Steder betegne— f. Er. Schlagſyſtem og Kob⸗

belſyſtem— to forſtiellige Ting, ſaa har jeg ſogt at ſkielne derimellem, ved

at kalde det forſte Vangſyſtemet, det ſidſte Kobbelſyſtemet.

J den chemiſke Terminologie, hvoraf der ievrigt forekommer mere i neeſte Deel end i denne, har jeg fulgt Hr. Profesſor Orſteds nye Bencev⸗ nelſer. Vel ere disſe mindre bekiendte, men ere de rigtige— og derom har han i ſine Forelcsninger overbeviiſt mig— ſaa er det Skribenternes Pligt at bruge dem, for at ſkaffe dem Indgang i Sproget. Det gaaer med nye Ord, ſom med nye Klader, de genere indtil de blive noget brugte.

Vel veed jeg, at der almindeligen indvendes, at Terminologien burde ſtedſe verre den ſamme, i hoilket Sprog vi end ſtreve, og at hertil pasſede

b ene