3 5537 4,416,75

VIII Overſœtterens Fortale.

Begge have bedraget ſig, og de Forſte ville, efter at have giort ſig be⸗ kiendte med dette Skrivt, indromme, at Thaer i heieſte Grad ſcetter Pris paa Erfaringernes Sum, og kun naar disſe paatrykke Theorien deres Stem⸗ pel, anſeer den ſom grundet.

De Sidſte ville ligeledes opdage, at Thaer ikke har ſtraebt at danne Grundſcetninger, pasſende til ſit Syſtem, men uafladeligen har grundet dette paa Naturens uforanderlige Love, ſom han med Held har ſtrabt at udgrandſte. De ſande landoeconomiſke Grundſcetninger pasſe ikke blot for Vexelbruget og Kobbelbruget, men til hvilketſomhelſt andet Jordbrug; thi

Naturen virker ideligen paa ſamme Maade. Forſkiellige Agerbrug kunne

kun forlange forſkiellige Modificationer af de ſamme Midler, og det er disſe, ſom Thaer i naœrrvcerende Veerk fremſcetter. Den blot empiriſke Agerdyr⸗ ker kan vel voere duelig paa den Plet han lever; han kan have havt et godt Exempel at folge, en god Raadgiver; men forlader han ſin Plet og ſkal dyrke under forandrede Omſtendigheder, ligner Thaer ham med Rette „ved en Styrmand i rum Soe, uden Compas“. Den blot empiriſke Ager⸗ dyrker ſeer vel hvad der ſkeer, men ikke kiendende Aarſagen dertil, ofte ikke en⸗ gang Folgerne deraf, kan han ikke modarbeide de ugunſtige, ikke benytte ſig fuldkommen af de heldige Omſtandigheder. Folgelig fare ogſaa de vild, der for⸗ mene, at en Landmand blot behover at verre noiagtig bekiendt med det Meka⸗ niſte af Agerbruget, og derfor lade haant om al Theorie. Enhver Landmand, han henhore for Reſten til den nye eller gamle Skole; han vcexe Verelbru⸗ ger eller Trevangsbruger, vil i dette Skrivt finde de fornodne Oplysninger.

Ved Overſcettelſen har jeg, foruden de fra et ſag vidtloftigt Foreta⸗ gende uadſtillelige Beſocrligheder, endnu havt andre at overvinde. Thaer, dette ſkabende Genie, har ogſga paa en Mande ſtabt ſig et eget Sprog eller dog en egen Terminologie. Jeg har ikke vovet at folge hans Spoer, fordi jeg ikke torde vente, at man vil tilgive en Overſcetter Friheder, ſom man ikke tilregner den geniale Mand. Jeg har imidlertid ofte veeret forlegen,

for at finde Ord til at udtrykke Forfatterens Mening, uden alt for vidtlef.

tlg at meeſti mig. obscuW witho! heen there indisti gier i⸗ men de inke ka 0 Gavn⸗ ger, a den ob

Spern

det oft

ſemt,

Sparn

men de

belſyſee

at kall

8

neſte

velſer. haniſ at beu A, ſtedſe