, 5, 4,37

Overſcetterens Fortale.

Arbeide og Gisdning ere den landoeconomiſke Maſkines Kraff⸗ ter. Hiin ſcetter den i Bevcegelſe, denne vedligeholder dens Gang, ogi det Forhold ſidſtnevnte foroges, fremmes Maſkinens Virkſomhed. Men Til⸗ veiebringelſen, ſaavelſom Vedligeholdelſen af disſe Kraffter, ere atter Ma⸗ ſkinens ſtorſte Laſt. Til hiint udfordres Menneſker og Dyr, der forteœre en ſtor Deel af de ved deres Anſtrœengelſe frembragte Produkter; denne kan kun tilveiebringes og foroges ved at offre til Qvceget en Deel af det Jords⸗ mon, ſom ellers kunde ydet afſcettelige Afgroder; men ſom viſt nok uden Qveeget og altſaa uden Giodning, ſnart vilde give aldeles intet. Den Land⸗ mand, der altſaa ved det mindſt mulige Arbeide og den mindſt mulige Gisd⸗ ning, kan varig frembringe det ſtorſt mulige Produkt— d. e. ved mindſt mu⸗ lige Udgivter ſkaffe ſig den ſtorſt mulige Indteegt— har naaet Agerdyrknin⸗ gens Maal: den ſtorſt mulige rene Indtceegt.

Kun den Landmand, der bekiendt med Aarſager og Virkninger, til rette Tid og i rette Mengde veed at anvende ſin Kraft, naaer dette Maal, og Henſigten af nœrvœrende Striyt er, overeenſtemmende med den landoe⸗ conomiſtke Videnſkabs nœrvœrende Standpunkt, at give Landmanden en Le⸗ detraad ihœende, hvorved han kan finde ud af den Labyrinth, hvori Natu⸗ rens mangfoldige Phaœnomener henſceette ham.

At gaone dem blandt mine Landsmend, der ikke kiende Originalen, var min Henſigt, mit Haab, mit Diemeed ved at overſcette dette Vark. Mit Onſtke er, at de, der kunne ſammenligne Overſcettelſen med Origina⸗ len, ikke maatte finde, at Verket ved denne Omplantning har tabt for me⸗ get. At jeg ſkulde have undgaget Feil, er ikke teenkeligt; men enhver Kyn⸗ dig, der altſaa veed at vurdere de med dette Arbeide forbundne Vanſkelig⸗ heder, vil rette disſe, men overbarrende tilgive de fra ethvert menneſkeligt Foretagende uadſkillelige Mangler.

Intet landoeconomiſtk Skrivt har hidindtil vakt ſaa megen Senſation, ſom dette. Man har ſtundum angrebet dets Forfatter, undertiden dets Grundſcetninger. Men Angreb— ſom ofteſt lidenſtabelige Angreb— vare

ikke

dith: dil ho komm

Walgis

4 min ſi nemma ded ha

l bvilke

9

gt Ver merier ſande Skrivi 1

hamn

trykke hans a Neer, ſende.

gf K.