404 Heſtene.

Henſeende kunne ſmaae, kun ei forkroblede Heſte, have Fortrin, naar de blot ei ſodvanligen ſkulle bruges til at overvinde ſtor Laſt. Adle Heſte findes lettere end en Race der er velſkikket til at bruges ved

Agerdyrkningen, thi paa hine har man overalt henvendt ſin Opmarkſomhed, men

aldeles ei paa disſe. De gode, varige, til Brug ved Agerdyrkningen ſkikkede Heſteracer, ere ſom ofteſt, hvor man ivrig drev Heſteavl, henſigtslsſe til dette Brug, krydſe med andre Racer, og ved Landſtutterier, ſom mange Fyrſter til ſtorſte Velgierning for deres Underſaatter, oprettede, har man ligeledes ſom ofteſt blot ſtrebt at frembringe gode Rideheſte, og ved Hengſternes Valg altfor lidet taget Henfyn til Beſkaffenheden af den Race, ſom allerede var til i Diſtric⸗ tet, ſaavelſom paa den der ſadvanlige Behandlingsmaade og Grasgangene.

Den fortrinlig ſtarke, oprindeligen meklenborgſte, Race findes nu blot paa nogle Godſer og hos nogle Bonder i Meklenborg, og maaſkee i Pommeren. J det forſte af disſe Lande findes den undertiden virkelig foradlet, uden at veere bleven ſlettere til vort Brug. Holſteenſke Heſte, ſom ofte ſœlges under Navn af meklenborgſke, beſidde ſielden de Egenſkaber ſom Agerdyrkeren attrager; men en Slags danſke Heſte, ſom ere bekiendte under Navnet Wasſerdaͤnen, overgaae hvad Kraft og Varighed angaaer, maaſkee enhver anden Slags. Heſtene fra Lithauen ere, i Forhold til deres Storrelſe, kraftfulde og haardfore, men ſœd⸗ vanligen for ſmage. Om den conſtante Race Plovheſte i andre tydſke Lande, kan jeg intet ſige.

§. 131.

Hvorvidt der er raadeligt for Landmanden at befatte ſig med Heſteavl, derom har jeg, efter Avlsbrugets Forhold, allerede handlet i Iſte Deel§. 167. Har man engang faaet en ret dygtig Race, med en dertil pasſende Hengſt, ſom roelig vil trakke med den Hoppe han bedakker, og lader man Arbeidshopperne bedakkes i rette Tid, ſaa er jeg af de der allerede anforte Grunde overbeviiſt om, at man ved ſelv at opfode Follene paa en pasſende Graskobbel, og under nogle Omſtandigheder endog paa Stald, kan have Fordeel deraf, iſer naar man og⸗ ſaa beregner hvor meget mere en eensartet Slags, ſom man kiender, er verd. Blot

Zot on ſta g ülle ikku ſm n Bihꝛa en Hon tyfil naar! dtlge ſa zottelt Naad fll, nan der 33. Dette! za den lars⸗ den. Nen fidesi Nai, gnoſende til Nan pernes Begie ſiͤſe har He ſſand til at u folet, blive d ndfange; de n fode Fol det er ndog i ſamn fadbragt. et Ho tt hun ſlaas dppe er og kfter i halr ſtduanigen ſe Naanede