vore under

an ſig gierne bruger, o

or Stykket. det gierne.

ld ſammen⸗ amle Dyrs

ſidder, er Pelſe ſom e dog rene en lagges

for der⸗ 3 thi det ens ſtorre

s Lœngde,

Sundheds⸗ denlandſte rmodentlig

ar at bare

es Uld an⸗

Heſtene.

Heſtene. Heſtene.

§. 130.

Heſteavlen er beſkrevet af mange erfarne og indſigtsfulde Mand, der have ganſke opoffret ſig til dette Fag. Dog mangle vi endnu en grundig og videnſkabe⸗ lig Fremſtilling af denne Lœre; en ſaadan, at man derved kan erholde tydelig Anſtuelſe deraf, og lare at ſkielne mellem det ſande og med Naturen overeensſtem⸗ mende, og det ſom blot grundede ſig paa Fordom, der ogſaa her er dybt indgroet og vidt udbredt. Jeg vover ei at give en ſaadan Overſigt deraf, og det ſaa me⸗ get mindre, ſom en Afhandling af ſaa vidtloftigt Omfang, ſom dertil var for⸗ noden, var her paa urette Sted. Jeg indſkranker mig derfor blot til det, ſom Landmanden behover at vide, for at kunne tillagge og holde ſine Heſte.

Det fortrinligſte Vœrk derover er udentvivl Naumann uber die vorzüglich⸗ ſten Theile der Pferdewisſenſchaft, 3 D, Berlin 1800—1802.

Jeg kan folgelig ei heller beſkrive de mange Slags Racer der nedſtamme fra

forſkiellige Lande, eller ſom ved Individuernes Valg eller ved Krydsning ere

frembragte.

Agerdyrkeren er bedſt tient ved en tar, kortribbet Heſt, med bred Bringe og Kryds, ſom er trind, muſkulss, og har ſtarke Sener, men ei ſom Nogle formene, grove Knokler. Den bor ei veere hidſig, men munter, fremfor alt vedholdende ved Arbeidet, ſaa haardfor, at den endog taaler uſadvanlig An⸗ ſtrengelſe, og ſelv om den engang ei faaer tilborlig Rogt og ſlet Foder, dog kan holde ud at arbeide, eller i det mindſte ei hurtig bliver ſvag og ſyg. Den bor iſcer have haarde Hove. Dens Styrke bor ſtaae i Forhold til de Lees den ſkal trekke, eller det Jordsmon den ſkal bearbeide. Hiin ſtaaer ei ſtedſe i Forhold til Dyrets Stsrrelſe, thi man har ſeet ſmage Heſte trakke ſtorre tilbage, naar de trak imod hverandre; men en ſtor Heſt lagger ſig dog bedre i Selen, ſom man ſiger, og er den feilfrie, ſaa har den i Almindelighed ſtorre Kraft og tager langere Skridt. Men dens ſtorre Krop behover mere Foder, og i denne

EeRe 2 64 Hen⸗