Tendents, enges. eſte Punkt, have denne Kniven imme tyki flad, men enklet Tri⸗

ommen lige

vens efter⸗ dgior, ud re fat paa ner en ſta⸗

heller ikke ſit Diemed Landſiden, llyſende, at avt en hen⸗ re ſtort, for enne enhver d, maa ofte

vens Spidſe net faſtkiles, he i Ridten, plovlegemets

er vare alde⸗

ette opnaaes ved

Agerdyrkningsredſkaberne. 15

—

ved Kilningen, i hvilket Tilfœlde Kniven ikke kommer til at ſtaae perpendikulair, men den overſte Ende ſkraa henimod Hoire og den nederſte Spidſe mod Venſtre. (See Beſchreibung der Ackerwerkzeuge, 1 Hefte 1 Tab. VI Fig.) Paa denne Maade gior den ikke et perpendiculairt, men et ſkraat Snit og baner folgelig ikke, ſaa fuldkommen ſom den burde, Veien for Plovlegemet. Ploier man let, 3 til 4 Tommer dybt, ſaa foroges Frictionen ikke betydeligt herved, men denne bliver allerede kiendelig, naar Ploiningen ſkeer 6 Tommer dybt eller dybere. Derfor er det ſaare gavnligt, naar Plove, hvormed man ſkal ploie dybt, have ſom den ſmalſke Plov et Kncee paa Langjernets Overdeel.(See Beſchr. der Ackerw. Heft. 1. Tab. 5. Fig. XIII og XIV.) Ved dette Knge bringes nemlig den egentlige Kniv, uagtet Langjernets Greb ſidder perpendikulairt i Aaſen, ſaa langt til Venſtre, ſom behoves. J dette Tilfalde kan Kniven, der ved dyb Plei⸗ ning maa overvinde en ſtor Modſtand, ved Hielp af en Skrue end meer befeſſtes og blive varig; dette ſee vi paa de nyere ſmalſke Plove,(See Beſchr. der Ackerw. 1 Heft. Tab. 2 Fig. II og III i g.) Herved undgaaer man ogſaa et vir⸗ keligt. Onde, thi Plovkarlen behover i dette Tilfalde ikke, ſom ellers, at helde Ploven mod Landſiden, for at lade Kniven, ſom er kilet ſtraae, ſtigre perpen⸗ dikulair; da derimod, naar Ploven helder ikke ploies en retvinklet Fure, men Skiceret der gaaer dybere paa venſtre end paa hoire Side giver Jordsmonnet, forſtiellig Dybde.

Knivens AEg har man dannet paa adſkillige Maader, ſnart med fremſtaaen⸗ de, ſnart med tilbageboiet Spids. Ved at giore Eggen krum, troede man, at den lettere ſkulde ſkicre. Men dette er netop det Modſatte, da den krumme Linie, der er langere end den lige, foroger Modſtanden; derfor ſynes en lige Kniv at have den bedſte Dannelſe.

BVed at ſette Knivens Spidſe fremad, har man tilſtrakkeligen Fordelene af det ſtragae Snit. Thi det er en bekiendt Sag, at en Kniv ſtedſe ſkigrer bedre, naar man giver den en ſtraa Stilling i den Linie, hvori den beyceger ſig. Kniven ſtigrer da opad, og adſkiller ſaaledes letteſt Jorden. Herved lofter den ogſaa allerede Strimlen noget, og gior det derved lettere for Skiceret at trange ind. End

videre

1246,4

672,678 4