56925 8
———-—-
Agerdyrkningsredſkaber.
Denne beſtemmer Plovens Retning eller giver den ſin Stotte og Tendents, Ploven maae altſaa gaae ſikkrere og ſtadigere, jo mere denne Side forlœnges.
Da Knivens AEg danner Kilens eller den ſkraae Flades yderſte Punkt, ſaa bor den, for at verre paa det fuldkomneſte konſtrueret, allerede ſelv have denne Form, men dette er kun Tilfaldet ved de fortrinligſt dannede Plove. Kniven har nemlig en ſkarp Eg, men vorder ſtedſe tykkere, ja maaſkee en Tomme tyk i Ryggen; dog ikke paa Landſiden, hvor man lader den blive ganſke flad, men paa Fureſiden, hvor dens Segment ligeledes bor have Form af en retvinklet Tri⸗ angel. Knivens og Plovlegemets venſtre Side danner altſaa en fuldkommen lige Linie.
For at Kniven imidlertid ſaa meget bedre kan bane Vei for Plovens efter⸗ folgende Legeme, ſtaaer den ſaa meget ſom dens Tykkelſe i Ryggen udgior, ud over den lige Linie til Venſtre. Plovens ſkarpe Kant faaer da lettere fat paa den afſkaarne Jord og ſkyder den til Hoire, hvorved Ploven iſcer faaer en ſta⸗ digere Gang.
Naar de ſedvanlige Langjern ikke have denne Dannelſe og man heller ikke kan give dem en ſaadan Stilling til Siden, ſaa ſtrœber man at naae ſit Biemed ved at kile dem ſkicvt, ſaaledes at Eggen dreies noget til Venſtre mod Landſiden, men Ryggen derimod til Hoire mod Fureſiden. Det er imidlertid indlyſende, at herved fremkommer en langt ſtorre Friction, end om Kniven havde havt en hen⸗ ſigtsmasſig Dannelſe og Retning. Hullet i Aaſen mage desuden verre ſtort, for at man med forſkiellige Kiler, ved Knivens Overdeel, kan give denne enhver Retning; men dette kan ikke ſkee uden megen Moie og Opmerkſomhed, maa ofte efterſees og forbedres, og foraarſager folgelig megen Forſinkelſe.
J Almindelighed opnaaer man kun ved ſkraa Kilning, at Knivens Spidſe og Eg kan bringes nok til Venſtre. Thi Hullet, hvori Langjernet faſtkiles, er midt i Aaſen, og altſaa vilde Kniven, naar man ſatte den lige i Midten, komme for meget til Hoire og ikke foran Skicerets Spidſe, iſer da Plovlegemets Retning paa venſtre Side, ſom vi i det Folgende ville erfare, ikke bor varre alde⸗ les den ſamme ſom Aaſens, men noget afvigende til Venſtre. Dette opnaaes
ved
——
ded Kilrin men den? (See 3 Maade g iid, ſaal z kll4 N9 tüier all derfor eit ſon den Ocft n tgentlige t til Venſt
aing mace
og blde i Ackerw. 1 keligt Oin Ploven i dkulait; Skicret forſtiellig Ann
de, ſnart
at den let Linie, de.
Kuiv at!
V if det ſtr naar man
ſticrrer da V allerede E