at opbrand⸗ eund af fore⸗ zen var kon⸗ dd ſit Vatd, lig Jord kn heledes Brug,

det med Aſte, 3 til temme⸗ att meeſt af end Gipſen,

oringe vidun⸗ , ere Egen⸗

tee ville giore

nger af Gipe, Lampadius i ar forſogt og hine, hvoraf

med den dri⸗ en oploſende ts forſtillig im man blot arte magt⸗ nde Tilſtand 0;

Mineralſke Giodemidler.

eg frembragte Afgroder, rigtigen traffer Orden, Forhold og Tid. J visſe Egne ſynes man viſt nok at iagttage Regler herfor, der dog kun hvile paa dunkle empiriſke Begreber. Paa rationel Maade kunne vi, af Mangel paa be⸗ ſtemte Erfaringer og noiagtige Forſog, endnu ikke ſige meer derom, end det hvor⸗ paa vi allerede i det Foregaaende have peget. Imidlertid tor vi vel haabe, at ved meer videnſkabelig Anſkuelſe og didhen rettet Opmarkſomhed, flere ſaadanne ra⸗ tionelle Erfaringer,(sit venia verbo) ſnart ville fremkomme, og at vi, ved Brug af alle de Midler vi have i Hande, paa det fuldkomneſte ville lœrre at benytte Naturens Krafter og Stoffer, og anvende dem til deres hoieſte Formaal: at foroge Liv og Livsnydelſe.

Hvorvidt ſœregne Gisdemidler iſcer pasſe til visſe Planter og ere dem ſer⸗ deles gavnlige, ſaavel i Henſeende til deres producerede Mengde, ſom attraaede Egenſkaber, derom tor vi ſnart haabe at erfare meer, efterat Nau, Reisſert og Seitz, Annalen des Ackerbaues, B. 4. S. 210, have aabnet Banen. Hvad man hidtil har bemarket, ſkal foredrages i Lœren om enkelte Frugters Produktion.

§. 98- Den Agerdyrker, der er i Stand til at forſkaffe ſig disſe ſieldnere Gisde⸗

midler og veed tilbsrligen at benytte dem, kan afvige fra mange Regler, ſom en

anden, der ikke med Fordeel kan faae og bruge dem, er nodt til at iagttage. Ved disſes Hielp kan han fslge et andet Dyrkningsſyſtem, en anden Frugtfolge, drive ſaakaldet frit, til hans ovrige Forhold meer pasſende, Agerbrug, der ikke vilde vgœre ham muligt uden ſaadan fremmed Gisdning. Kraftig Dynd gior en Deel af den dyriſke Giodning og da maaſkee Foderavlen, unsdvendig;— ved Gips behol⸗ der det naturlig rige, ſkisndt ikke dybt ploiede Jordsmon langere Evne til at baœre Klover;— ikke at tale om Byernes Giodning og Manufacturernes Affald.

Derimod maa man ikke forledes til at rette ſig efter deres Fremgangsmaa— de, der rigeligen kunne anvende ſaadanne Giodemidler og bekiendtgisre det glimrende Udfald deraf, hvilket de dog ofte tillegge andre Fremgangsmaader,

naar man ikke tillige kan efterligne dem i Brugen af disſe Giodemidler.

——A—

☛